Fodring af ridehesten

Heste i det fri trisser som regel bare rundt, snuser, vejrer den friske morgenluft og spiser. De sætter kun i galop hvis de bliver bange og er på ingen måde i nærheden af den kondi vi kræver af vores rideheste i dag. Det betyder at det græs, urter og løv, de er konstrueret til at spise, ikke længere er nok. Vi er altså nødt til at give dem noget med noget mere krudt i, så de har kræfter til det, vi gerne vil have dem til og så de har noget at sætte muskler og huld af. Heste der er i vedligehold (dvs ikke laver noget eller er i meget let arbejde) kan som regel klare sig med grovfoder af god kvalitet og en vitamin/mineral blanding. Heste der er i let til hårdt arbejde, er nødt til at fodres med olie eller korn/kornholdige produkter ( tilskudsfoder, fuldfoder, müsli, kraftfoder etc) ved siden af. Det er en meget svær balanceagt, hvor man skal jonglere foldtid, naturlige behov, foder til rådighed, økonomi og de muligheder der er, der hvor man gerne vil have hesten opstaldet. Det der skal dækkes er hestens behov for energi, protein, vitamin og mineral. Proteinet skal den bla bruge til at sætte muskler af og til vedligeholdelses processer i kroppen. Mængden og sammensætningen vil variere efter race, alder, temperament og hvor hårdt arbejde den er i. Man kan slå op i en tabel hvor meget hesten ca. skal have, men det er vigtigt at man hele tiden kigger på hesten og evt, justere lidt op eller ned. Det kan også være en god idé at få det tjekket af dyrlægen engang imellem, da man ikke altid kan se om hesten mangler noget. Optimal præstation kræver korrekt tildeling af foder. Man kan groft sige at den langsomme og udholdende energi til arbejde kommer fra grovfoder/fiberrigt foder ( hø, wrap, lucerne og roepiller) og olie og den hurtige energi kommer fra kulhydrater ( korn og kornholdige produkter).

 

Det der er ens for alle heste er, at man anbefaler at de som minimum får 1,5 kg grovfoder pr.100 kg hest/pr. dag, for at de får dækket deres behov for fibre, og de skal gerne have mere, da det ER det mest naturlige foder.

Energi fra kulhydrater i foderet brændes af øjeblikligt eller lagres i musklernes glykogendepoter, hvorfra det lynhurtigt og eksplosivt kan frigives. Når disse depoter er tomme, vil hesten få lavt blodsukker og blive træt. Når glykogen forbrændes i musklerne dannes mælkesyre. Arbejdets intensitet og længde, vil afgøre om mælkesyren nedbrydes eller ophobes i musklerne. Ophobning af mælkesyre, vil give nedsat muskelfunktion og dermed ringere præstationer. Fodres hesten med den rette kombination af kulhydrat, fibre og olie, vil hesten bruge energien fra olie og fibre først og dermed udsætte nedbrydelsen af muskelglykogen og dermed udsætte produktion og ophobning af mælkesyre med træthed til følge,

Distance heste har brug for foder, der gør dem udholdende. Dvs de skal fodres med den langsomme energi; grovfoder/fibre og olie. Ved den langsomme og udholdende præstation, skal hesten kunne spare på glykogendepoterne. Fodres hesten med for store mængder korn, forbruges glykogendepoterne hurtigere og hesten bliver træt. Fodres den derimod med en kost der er reduceret i kulhydrat og hvor der er skruet op for olie og fibre, kan den holde glykogen forbruget lavt, da hestens krop vil forbrænde fibre og olie først. Derved holder glykogendepoterne længere og på den måde kan man øge udholdenheden og præstationsevnen igennem foderet.

Fodrer man med grovfoder af høj kvalitet, vil det også indeholde en del elektrolytter og det hjælper heste i hårdt arbejde til at opretholde en ordenlig væskebalance og derved præsterer bedre. Godt grovfoder og fibre hjælper også til andet end energi. Plantecellerne indeholder proteiner som hesten kan bruge til muskelopbygning, reparationsprocesser og vækst. Der foregår hele tiden små reparationsprocesser i hestens krop, hvor vævet styrkes og de små muskel- og senevæv, som vi kommer til at rive over til træning, reparareres. Også i knoglerne foregår der hele tiden knogle nedbrud og knogleopbygning. Det er processer som både kræver energi og materialer. Grovfoderet indeholder også mineraler der kan hjælpe til disse og andre processer.

Når vi begynder at fodre hesten med mere energirigt foder end grovfoder, tager vi noget af dens tyggetid fra den og det betyder at hesten kan komme til at kede sig. Roepiller og lucerne er gode fiberkilder og er med til at øge tyggetiden i foderet. Korn, kornprodukter (müsli, tilskudsfoder, fuldfoder og mash) ryger hurtigt ned og kedsomhed kan føre til at hesten bliver krybbebider eller laver andre fjollerier, så det er en god idé at den hele tiden har lidt at tygge i.  At den har noget at tygge i vil også forebygge mavesår ( læs tidl. artikel).

Heste der skal præstere kortvarigt og intensivt, som galopheste, har brug for den hurtige energi fra kulhydrater. Man skal dog passe på, da en meget kulhydratrig kost er unaturlig for hesten og kan give mavesår. Mange galopheste har også mavesår (se tidl.artikel om mavesår i drop-down menuen) og de kan med fordel få erstattet lidt af kornet i deres foder med olie. De fordøjelsesproblemer en kulhydratrig kost kan give, kan også påvirke hestens blodsukker og dermed også præstationerne, så det er vigtigt at få det afstemt og at man fodrer efter træningstype og intensitet.

En dressurhest skal bruge en kombination af den langsomme og den hurtige energi, da dens muskler udfører en kombination af langsomt og hurtigt muskelarbejde. Foderet skal altså bestå af både grovfoder, fibre og kulhydrat. Hvordan kombinationen skal være, afhænger af hvor hårdt arbejde hesten er i, hvor meget den er ude, hvor godt grovfoderet er osv. Og som sagt, hvis hesten kun udfører et arbejde der svarer til vedligehold, så har dn ikke brug for kulhydraterne. De fleste ryttere overvurderer det arbejde deres hest er i og det betyder at man overfodrer sin hest eller sammensætter det forkert. Det er de færreste heste der er i virkelig hårdt arbejde.

Hesten er bygget til at bevæge sig hele tiden, så det mest optimale er hvis de kan gå ude det meste af tiden. Hvis det er konkurrenceheste man har, skal man dog passe på om sommeren. Store græs mængder kan gøre hesten tung og vommet og det vil nedsætte præstationerne. Hesten skal derfor helst kun gå på græsfold 3-4 timer i den periode hvor græsset er mest energirigt. Den kan selvfølgelig godt gå på sandfold resten af timerne, evt. med lidt knap så energirigt hø på folden. Man bibeholder den normale fodring sommeren igennem, men justerer selvfølgelig lidt i forhold til den græsmængde den får, så den ikke tager på. Rideheste der ikke arbejder hårdt, kan uden problemer lukkes på græs, hvis man bare regner det ind i foderplanen og justerer efter hestens huld. Når hesten vænnes til græsset i foråret, skal mængden af korn holdes nede, men man skal sørge for at hesten er dækket ind med proteiner, vitaminer og mineraler. Så er det tilskudsfoder man har foderet med, bibeholdes dette. Efterhånden som antal af timer på græs øges, reduceres mængden af tilskudsfoder, og man går til sidst over til et rent tilskud af vitamin og mineral. Dette skal tildeles individuelt og efter vægt og det bibeholdes sommeren igennem. Hvis hesten sveder meget pga solen, eller hvis den løber rundt, skal den også have et tilskud af elektrolytter, for ikke at komme i underskud.

Kilder:

Den store Foderbog. Af Dyrlæge Nanna Luthersson. Udgivet af Brogaarden i 2004

Hvordan skal dressurhesten fodres? Af agronom Mette L. Nymann. 25/3 2013

 

Indretning af den perfekte fold

I det fri

Hvis vi tænker på hvordan hesten ville leve i det fri, så ville det være et kæmpe tag-selv-bord, hvor hesten ville kunne vælge forskellige græsser, urter, grene og andet løv. Den ville kunne bevæge sig stille og roligt rundt og spise det meste af døgnet. Det betyder at den ville få en masse sanse indtryk. Den ville hele tiden snuse og smage.

Når vi indretter vores fold, kan vi godt have det in mente. Der er større chance for at hesten for dækket sine behov for vitaminer, mineraler og træstof, hvis beplantningen er varieret. Samtidig vil den skulle bruge sin hjerne og sanser på turen rundt på folden. Sådan noget som brændenælder og tidsler er ikke noget vi ser som det det fedeste på en fold. Men hvis de er der, så slå dem med en le. De er sunde for hestene og de kan spise dem uden at det gør ondt, hvis de spiser dem nedefra og op. En helt anden sag er det naturligvis med giftige planter, dem er det vigtigt at man fjerner. Agern er også giftige for hesten og det er derfor vigtigt at det ikke er ege træer man planter på folden.

Orme forebyggelse tænkt ind

En fold skal helst have en hvis størrelse, så der er plads til latrinære områder. Heste vil altid lave områder, hvor græsset for os ser godt ud, men de spiser det ikke. Det er områderne hvor de besørger. Det er fordi at græsset her vil være hårdt gødet og dermed indeholder mere næring end hvad der er godt for hesten. Det ved den instinktivt. Der udover indeholder afførringen, hvis hesten har orm, ormeæg. Når æggene klækker vil ormene sidde i græsset og er hesten nødt til at afgræsse de ormråder, hvor den selv eller andre har besørget, vil den få ormene ind i systemet. På den måde kan ormene opformeres kraftigt. Ormeæggene kan overleve i hestepærerne i flere måneder, nogle gange en hel vinter. Så istedet for at vente på at hesten æder folden helt ned, skal man hellere flytte den til en ny, eller sørge for at foldene er så store at der er plads til at de har de latrinære områder. På den måde kan man beskytte sine heste mod for stort ormepres.

Man kan købe færdige græsblandinger til heste hos frøfirmaerne. Og gør man det, ved man, at man får græsærter der er slidstærke og af rimelig kvalitet, da der er mange kvalitets krav tiI blandingerne. Hesten bider græsset over, i modsætning til køer der river det over, og det giver et hårdt slid på græsset. Samtidig skraber de i jorden, løber til tider rundt og ruller sig i græsset, hvilket også slider.

Det der er det springende punkt når man vælger en blanding er, om man vil have kløver på folden eller ej. Kløver tilfører jorden kvælstof og virker som gødning. Man skal dog passe rigtig meget på, for heste kan godt lide kløver, de kan bare ikke tåle alt for meget af det (se artiklen om Foderrelateret sygdom: Dårlige hove). Det er især hvidkløver der har været brugt, men efterhånden prøver man at erstatte hvidkløver med andre bælgplanter, der førhen har været en naturlig del af floraen i de enge man brugte til afgræsning (fx sneglebælg og kællingetand).

Græsblandingerne består som regel hovedsagligt af rajgræs sorter, timothe og rapgræs. Der findes også blandinger med urter og blandinger til nøjsomme racer. Urterne er som regel cikorie, bibernelle, kommen og vejbred. Cikorie er rig på selen, kobolt, svovl og tanniner. Tanniner gør foderoptagelsen bedre.

Plantetyper

Sene rajgræs sorter har en høj foderværdi og bevarer produktiviteten i mange år. De er meget velegnede til afgræsning, men er ikke gode i fugtige områder. Rajgræs er generelt det græs der har det højeste fruktan indhold. Derfor bør det ikke bruges på folde med heste der har tendens til forfangenhed.

Timothe begynder at gro tidligt i foråret. Det er en sort der er god til fugtige områder og den er meget kulde tolerant, hvilket vil sige at den kan klare selv meget strenge vintre. Til gengæld er den ikke særlig god til tørke. Den trives bedst på humus og lerholdig jord. Hvis timothe bliver for høj vil den begynde at sætte stængler som hesten ikke gider æde. Så der kan komme en masse strittende græsstængler på marken. Timothe har et lavt indhold af fruktan, hvilket er godt i forhold til heste, især heste med tendens til forfangenhed.

Rapgræs: Rapgræs er en betegnelse for engrapgræs og alm. rapgræs. Det er lavtydende arter med et lavt fruktan indhold. De er slidstærke og dækker hurtigt bare pletter på marken. De er begge bedst til marker der er velforsynede med vand. Især alm. rapgræs er god til fugtige marker. Pga det lave udbytte er de bedst til marker med afgræsning.

Så findes der rødsvingel. Rødsvingel er ikke en græsart der står højest på hestenes ønskeliste, men den har lavt fruktanindhold og indgår i mange blandinger. Den er meget hårdfør og slidstærk og sørger lynhurtigt for at bare pletter på folden dækkes. Den trives både på tørre og fugtige jorde og udkonkurrerer ikke andre græsser.

En art som hundegræs er særligt velegnet til nøjsomme racer, eller heste med tendens til forfangenhed, da den indeholder meget lidt fruktan og meget træstof( se artiklen Foderrelateret sygdom: Dårlige hove). Hundegræs er en varig, hårdfør og meget tørkeresistent græsart. Den udvikler sig langsomt det første vækstår, men herefter udvikler den sig meget hurtigt i foråret, de næste år og udkonkurrerer hurtigt fx rajgræs. Den kan bruges på sandede jorder, men giver det højeste udbytte, når den er velforsynet med vand.

Rajsvingel: Er en krydsning mellem rajgræs ( italiensk, alm. og hybridrajgræs) og svingel( strandsvingel og engsvigel). Græsarten er udviklet for at kombinere svingelens holdbarhed med rajgræssets høje udbytte. Rajsvingel af strandsvingeltypen er den art der er mest velegnet til heste, pga det lave indhold af fruktan. Det er en meget hårdfør art, der kan dyrkes på jorder som andre græsarter ikke kan dyrkes på. Den kommer meget tidligt i vækst og ved lave temperaturer. Den har en god genvækst efter slet og er mere tørketolerant. Den kan tåle at arealerne oversvømmes kortvarigt og den tørrer hurtigt. Derfor er den god til hø.

Rajsvingel kan med fordel dyrkes sammen med kløver.

Hvidkløver: Er den mest brugte bælgplante i blandinger. Det er en meget hårdfør plante, der tåler hestenes færdsel på marken og nedbidning. Den er god både til slet og afgræsning, det er dog 2 forskellige arter man bruger henholdvis til det ene og det andet. Den er ikke så god til hø, da der er et stort spild fra planten. Den giver bedst udbytte på sandede eller tørre jorder. Den egner sig ikke til våde eller kolde jorder. Den dækker hurtigt bare pletter på marken, men kan i græsblandinger begrænses i at udbrede sig ved at tage få slet, tilføre kvælstof til marken eller ved tørre forhold.

Rødkløver: Har opretstående kraftige stængler. Stænglerne gør at den er lidt svært fordøjelig. Den er ikke så velegnet til afgræsning, da den har en lidt bitter smag og ikke er slidstærk. Rødkløver indeholder østrogen og da heste er følsomme over for hormoner, frarådes det at fodre med rødkløver.

Lucerne ville være rigtig god at bruge, da den indeholder letfordøjeligt protein og meget lidt sukker. Men lucernen er ikke særlig slidstærk. Den tåler ikke nedbidning eller at hestene går på den. Prøver man at bruge den til hø bliver man også skuffet, da planten meget nemt smuldre. Man forsker derfor i at lave en mere slidstærk plante. Heller ikke ensilering er den god til, da stænglerne kan prikke hul i plastemballeringen. Det lucernen egner sig bedst til er kunsttørret grønhø. Her blandes der som regel lidt olie eller melasse med, for at holde sammen på plantemassen. Kunsttørret lucerne giver hestene proteiner af god kvalitet.

Udover de nævnte arter findes der: tidlig og middeltidlig rajgræs og westerwoldisk rajgræs. Det er arter som hesten godt kan lide, men de klarer sig dårligt på hestefolde og anvendes derfor mest til hø og wrap

Variation.

Istedet for at køre den samme blanding med 3 slags græs hvert år, så prøv at variér det lidt, så der sker noget for hesten. Lad der gro nogle urter og træer og hav eventuelt et lille vandhul på folden. Områder med læ og skygge på folden er også gode i forhold til hestens velbefindende, da den ikke trives godt med træk eller høj sol uden skygge. Beplantninger kan også hjælpe dem i forhold til insekter. Alle de ovennævnte ting, vil være medvirkende til at give et varieret dyre- og planteliv på folden, hvilket også betyder at der sker lidt for hesten i løbet af den tid de er derude.

Kilder:

Herligt hesteliv. Af landskabsteknolog og hesteejer: Inge A Futtrup . Udgivet af forlaget Darduse i 2008.

Dyrkningsvejledninger fra DSV, vja, Landbrugsinfo og Skovly hø.

Om Venskab

Om venskab

I 2006, genoptog jeg mit hesteliv, efter at have boet i 9 år i Århus, hvor jeg ikke havde haft tid til det. Jeg fandt en May Sherif/Dolomit hoppe, som jeg syntes lød interessant, og tog ud for at prøve den. Den var 3 år og lige til redet. Da jeg kom op, kunne jeg mærke at det blev noget af et projekt. Den var bange for bidet og den løb ud og ind ad ridebanen. Den havde været i ridning i en måned hos en mandlig berider og nok blevet redet lige rigelig hårdt. Jeg blev overtalt til at starte med den, selvom jeg var lidt i tvivl og begyndte dagen efter. Jeg satte foden i stigebøjlen ude foran stalden og i samme øjeblik, satte hun i galop. Jeg nåede lige op i sadlen, og uden bøjler, og med lange tøjler fløj vi op imod ridebanen. Her løb hun i en 90 graders vinkel ind på ridebanen og stod stille. Hun virkede noget forundret ud over at jeg stadig sad i sadlen og det var jeg egentlig også selv. Jeg kunne mærke at jeg scorede mine første point.
1923894_25633646514_2496_n
Det var en nyanlagt ridebane vi red på. Den havde kun en lille bitte kant, som hun lynhurtigt var henne ovre. Jeg begyndte at longere hende halvdelen af gangene. Jeg prøvede at lægge nogle indspændinger på hende, for at hun kunne få en lille smule ro fortil og så hun kunne lære at ’stole på tøjlen’. Det syntes jeg faktisk hjalp og så var jeg selv meget bevidst om at have en blød hånd. Hun begyndte lige så stille at acceptere bidet og stole på mig. En kæmpe forandring.
Ejeren faldt på nogenlunde dette tidspunkt af hende og det havde nær sendt os tilbage til schratch. Hun fik samme løbetur som jeg havde fået. Bare med den variation, at hun stejlede hun inde på ridebanen, efterfulgt af et kæmpe bukspring så Maria røg direkte i jorden. Hun havde nu fundet ud af at det godt kunne betale sig at stejle og det syntes jeg godt nok ikke var fedt. Vi var ude i ‘høj risiko’. Jeg havde heldigvis en god underviser der sagde, at når hun prøvede at lette, så skulle jeg tage i den ene tøjle og dreje hende rundt. Så kunne hun ikke komme op på bagbenene. Det hjalp, og jeg syntes faktisk at vi blev rigtig gode derefter. Hun blev stabil, udviklede sig og gik nok en LA da jeg stoppede med at ride hende. Jeg fik et job med heste og kunne derfor ikke fortsætte. Hun er en af de største guldklumper jeg har haft, en rigtig ven. Et bevis på en kæmpe udvikling, med masser af hårdt arbejde. Hvis jeg havde haft pengene til hende, så havde jeg købt hende  Det var så fedt at mærke den tillid hun viste mig og at hun fandt ud af at jeg ikke ville hende noget ondt.
275_25633651514_2810_n
For et års tid siden manglede jeg noget at ride på og jeg kørte derfor land og rige rundt for finde en unghest. Jeg kunne ikke rigtig finde noget og kørte derfor over, der hvor jeg havde aftalt opstaldning, for at sige at det ikke blev til noget. Den eneste der var på stedet var en opstalder, der tog imod besked og spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende med hendes 2? Kunne mærke at vi var rimelig enige om tingene og sagde at det kunne jeg da godt. Der var en hoppe og en vallak.Det var hoppen jeg var mest interesseret i, men vi aftalte at jeg startede med vallakken, en lille araberblanding. Da jeg er dressurrytter, så jeg ikke noget decideret lys i ham. Men jeg tænkte at jeg kunne ride ham nogle gange. Indtil Karina kunne se hvad jeg kunne og så måske begynde med hoppen.
042
Han begyndte med at sparke efter mig ude på folden, og han bakkede endda også til. Sikke en møgkrikke. Jeg besluttede at Karina nok godt selv kunne rense baghovene. Okay, vi fik sadel på dyret og det var ikke nogen fornøjelse. Hvis der var noget han ikke gad på rideturen, bakkede han, stod stille og lagde ørerne tilbage og hoppede lidt. Fedt! Nå, men det var ved at blive vinter og jeg gad ikke til at ud og finde noget andet at ride på, så jeg fortsatte med Silas. Skovturshest kunne han da altid være.
Da der kom sne, lå markerne åbne.Jeg fik ham i galop, efter et par opbremsninger,og kunne se, at det kunne han rigtig godt lide. Så vi lå og drønede markerne tynde, vi fandt ud af at vi havde en fælles passion. Jeg havde foden indenfor.
028
Samtidig prøvede jeg at få ham til at gå lidt til bidet. Det gik lidt nemmere når der var tænding på og det var noget han godt kunne lide. Vi havde fundet; ‘Vi-kan-da-godt-samarbejde-lidt-knappen’.
Så var der det med at få ham ind. I starten var jeg forbundet med, at han skulle ud og ride, så det var ganske umuligt at fange ham. Men da Silas også har en passion for mad, var det egentlig bare at tage en gulerod med og så gik det hele lidt nemmere. Fint.
Han havde en uvane med at binde sig selv op eller rykke sig løs, hvis han kedede sig, og det gjorde han når jeg striglede, eller var inde efter sadlen. Så han fik han lidt foder; wrap eller lucerne eller hvad jeg lige havde og det virkede. Vi sporede os lige så stille ind på hinanden og uden om forhindringerne.
13563340_1732872826930628_619940584_n
Han havde et lidt sjovt bevægelsesmønster. Han løb med hovedet oppe i vejret og havde svært ved at gå i ridehuset. Det virkede som om at han var lidt øm, så jeg begyndte at massere ham og lave gulerodsøvelser. Han fik også en gang equine touch og fik ordnet hovene. Han havde meget dårlige hove, der hurtigt revnede, og det kan jo godt gøre lidt Jeg red mest udenfor og prøvede at ride meget op og ned ad bakker, for at styrke ham. Der var også en cavaletti som jeg trænede ham henover. Lige så stille begyndte jeg at kunne få ham til at søge ned, hvor han ellers havde gået med hovedet i vejret. Jeg kunne mærke at han virkelig gerne ville gøre det jeg bad ham om og jeg accepterede hans begrænsninger. Det var her det begyndte at gå op for mig, hvor meget et venskab betyder i sådan en relation.
290
Efter nogle måneder prøvede jeg at lægge et bid på ham. Han havde ellers været redet bidløst og da jeg ikke regnede med at han skulle gå dressur, syntes jeg at det kunne være ligemeget hvad han gik med. Han reagerede virkelig godt på bidet og jeg begyndte at kunne ride ham til bidet næsten hele tiden. Den sidste måned kunne jeg også ride ham i ridehuset. Jeg red ham vel et halvt år i alt og jeg må sige at han vandt mit hjerte. Hvor jeg i starten syntes at han var temmelig dum, fandt jeg ud af at han faktisk en ret sjov hest og en hest der godt gad. Sådan nogle relationer er givende og det der gør det sjovt.
Desværre besluttede Karina sig for at flytte til Brædstrup og det syntes jeg var lige rigelig langt fra mig. Men Silas er hos mig alligevel. Jeg tænker på ham hver dag og savner ham for alle de skøre påfund. Han gik fra at sparke efter mig på folden, til at komme mig vrinskende og galoperende i møde. Han viste mig at han gerne ville prøve at udvikle sig sammen med mig og det var virkelig sjovt.
262

Dressurridningen haler sig selv i land?

Efter sidste år at have set udtagelsen til UVM med gru på Vilhelmsborg, tog jeg ikke afsted i år. Jeg tog heller ikke til DM, hvorfra der er kommet billeder som disse de sidste år:

hn_jbjqgij24tdlpkv3hg5n9i3zbu6bu3uu_500_333

Meget uskønt at kigge på som dressurrytter. Da jeg skrev artiklen: Dressurtræningens veje og Blindgyder, ringede jeg til Dansk Rideforbund. Der er meget klare linjer for hvad der er tilladt ifølge hjemmesiden og reglementerne:          http://www.rideforbund.dk/Hestevelfaerd/Traening.aspx

946679_574440445933674_1850021854_n

På trods af det fik jeg at vide at der ALDRIG blevet bortvist en rytter fra nogen dressurbaner eller opvarmninger på trods af tusindvis af billeder som disse, hvor der sker en tydelig overtrædelse af reglerne. Officials og andet stævnepersonale har stået og kigget på dette uden at gøre spor.

Nå, men jeg åbnede for clipmyhorse med et halvt øje da der var UVM i Verden/Ermelo og tænkte at jeg lige ville se en enkelt rytter eller to. Til min store glæde, var det faktisk til at holde ud at kigge på. Jeg så den ene equipage efter den anden og det var en stor lettelse at høre dommerne tale om ting som selvbæring og indunder sig griben, efter sidste år at have set, hestene redet meget højt fortil og med meget korte tøjler.

MÅSKE DRESSUREN ER PÅ VEJ TILBAGE PÅ SPORET?!

Jeg havde samme fornemmelse da jeg så OL. Kiggede med et halvt øje i starten, men blev mere og mere rolig. Der er stadigvæk heste man kan se bliver redet lidt for hårdt, og jeg var heller ikke til stede på opvarmningerne, men overvejende var det godt at se på.

trav

I kan læse min artikel om dressurtræningens veje og blindgyder her: http://holdyourhorses.dk/?page_id=179