Super fed dag i Herning

Var i Herning igår lørdag og må bare sige at det var den FEDESTE dag;-) !

Jeg nåede lige at se hvilke hingste der gik videre og det var en fornøjelse. Glæder mig til at se dem til 10 dages test i Tørring, hvor det så kun er dem. Det er lidt svært at få et overblik dernede, men der var mange hvor man tænkte Wow. Og så var det fedt at se nogle af de hingste man har fulgt. Jeg syntes stadig at man mangler at få nogle begrundelser på hvorfor de går videre eller hvorfor de ikke gør.

Bagefter var jeg til opvisningsklasse for hingste. Det var en stor oplevelse. Først et gensyn med Donkey Boy, som jeg er helt vild med. Blev lidt ked af da han blev solgt og skulle rides af Jan Christensen, da jeg syntes at han har redet mange ungheste meget højt. Rent visuelt er han lidt stor til ham, men må bare sige at han udvikler sig RIGTIG godt (y) Thumps up! Bjarne Nielsen kommenterede og må bare sige at jeg ELSKER ham 😀 Han kan godt være lidt uheldig i hans kommentarer, men det gør at man får et grin. Men han er ÆRLIG og jeg elsker ham for at han tør sige hvis ikke hesten går ordenligt. 2 af hingstene havde svært ved at strække sig frem og ned og det indikerer noget knap så god ridning. Servero prøvede et kort sekund at lade Grand Galaxy prøve, men man kunne godt se at det var en lost case og det blev kommenteret. Han har styr på sin ridning ham Bjarne Nielsen og det gør mig glad at se at dressuren igen begynder at gå i den rette retning. Allan Grøn fik stor ros og jeg må bare sige: Hold op hvor var Zalabaster bare lækker. Og igen; en hingst man har fulgt et par sæsoner. Rigtig god ridning. Zonyx overraskede mig positivt, må sige at udseende mæssigt er den ikke noget for mig. Der var ikke den store gang i den, men den var betydeligt renere og mere taktfast i øvelser end de hingste den var inde med.

Ungheste championatet med testrytter var jeg meget spændt på. Testryttere jeg har været imponeret af har været Hasse og Charlotte Dujardin, hvor man får lidt for skillingen. Det gjorde man ikke af Dorethe Schneider, der var tesrytter. Der blev ikke sagt meget og de fleste lå på et 7-tal.. Bum. Men man kunne godt fornemme at hun er en god rytter og det var sjovt at se de tilfælde hvor hun var bedre til at ride end hestens oprindelige rytter. Fx Michael Søgaard, hans store Don Frederico, blev en anelse lettere og man kunne virkelig fornemme dens gode takt og bæring. Også Hove’s Tatiana blev lidt andeledes og mere stabil.

Jeg syntes at hun overså 2 ting: Højgaardens Santos. Lækker og elastisk hest, men tydeligt redet forkert. Den havde en helt overdrevet stor hals og den pas’sede 100% i skridt.

Her en optagelse imens den stadig kunne skridte:https://www.youtube.com/watch?v=RskVBcqxNiQ. Det er fra 2.07. Her deres egen video: http://helgstranddressage.com/da/heste/santos/1822. Her er den ikke helt så ren i pas’sen som i Herning endnu, men godt på vej.

Og Stenagers Wyatt Earp, også redet af Kenneth Damgaard, ligesom Santos, der gik bag bidet, næsten hele tiden. Ret meget tydeligere på den ene volte end den anden.

Til gengæld redede hun min respekt, ved at være vild med Boticelli, ligesom mig. Lækker rund og elastsisk hest. Helt fantastisk forbilledligt redet af Selina Hundstuen Solberg. Har set den siden udtagelsen til uvm på Vilhelmsborg for 2 år siden, og jeg elsker den!

Hest og rytter hallerne var bedre end de foregående år. Masser af gode tilbud, hvor de nogle af de andre år, måske har været lidt nærige med priserne.

Har lige siddet og set 2. del af testrytter championatet for dressurheste. Og må bare sige; Der var stadig ikke specielt meget tju bang. Men lækre heste og Boticelli fik dagens bedste karakterer og blev samlet 2’er. Hurra for Herning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *