Genetik kort fortalt

images

En hest har 64 kromosomer, der er arrangeret i 31 par + et par kønskromosomer. Hvert af de 32 par indeholder et kromosom fra faren og et kromosom fra moren. Hestens kromosomer dikterer hestens genotype. Genotypen kan ikke iagtages med det blotte øje. Den ligger som en skabelon i alle hestens celler. Det er opskrifterne til alle egenskaber i hesten. Det er til farve, benstilling, størrelse, øjenfarve, sygdomme etc. Men det der rent faktisk kommer til udtryk er fænotypen. Fænotypen er genotypen + det miljø hesten vokser op i.

        images-1
Befrugtning:
Under dannelsen af æg- og sædceller sker der en opsplitning af kromosomparrene. Således splittes 1 celle op i 2 celler med halvt arveanlæg i hver. Dvs at der er 31 kromosomer + et kønskromosom i hver af cellerne, både i cellerne hos hoppen og hingsten.
Ved parring kommer millioner af sædceller med halv arvemasse ind i hoppen. Smelter 1 sædcelle sammen med en ægcelle fra hoppen, der også har halvt arveanlæg, vil der pludselig igen være 64 kromosomer  og et nyt individ dannes.
For hver egenskab i hesten, vil der nu være et arveanlæg fra faren og et arveanlæg fra moren. Man kalder parrene de har tilfælles alleler. Dvs i et par for en given egenskab er der en allel fra faren og en allel fra moren. Er allelerne ens kaldes de homozygote, er de forskellige er de heterozygote.
Man bruger bogstaver for at forenkle beskrivelsen. For heterozygoter gælder det at den ene allel i parret som regel vil dominere over den anden. Store bogstaver beskriver dominante alleler og små bogstaver for de recessive. AA og aa er homozygote for egenskaberne, Aa er heterozygot. Er allelen dominant er det den der kan komme til udtryk fænotypisk. Er den  recessiv vil den kun komme til udtryk hvis den parres med en anden recessiv. Recessive alleler kan have en gentisk kode for sygdomme/egenskaber der skjules i en eller flere generationer for så at komme til udtryk. Pga dette kan recessive gener være virkelig svære at få ud af en population. Derfor kan det være en god ide at teste især handyrene for gener man gerne vil være foruden. Hopperne når som regel ikke at få helt så mange afkom.
                 imagesunnamed
Nedarvning:
Ved befrugtningen er det en tilfældig sædcelle der smelter sammen med en tilfældig ægcelle HVER GANG. For eksempel kan der for en given egenskab dannes 6 forskellige genotyper imellem en hoppe og en hingst, hvor de 4 af dem kan være helt forskellige fra begge forældres. Genpuljen ændres ikke, men bliver blandet på en ny måde HVER GANG.
 unnamed-1
Mht kønskromosomerne, vil hoppen sende 2 hoppeanlæg ud, hingsten et hingsteanlæg og et hoppeanlæg. Hoppen har 2 XX’er, hingsten et X og et Y.
Hestens arvelige egenskaber kan deles op i kvalitative og kvantitative. De kvalitative er enten-eller egenskaber med en forholdsvis enkel arvegang bestemt af få gener. De er ikke så påvirkelige af miljøfaktorer altså ting som farve, blodtype og visse arvelige sygdomme og mutationer,
De kvantitative er mere komplicerede, da de tit har en komplex arvegang styret af mange forskellige gener og de er tit meget miljøpåvirkelige. Det er ting som hestens type, temperament, højde, vægt, brugsegenskaber, foderudnyttelse og reproduktionsevner.
Arvegangen for egenskaberne kan være dominant, recessiv eller kønsbunden.
Ved dominant arvegang vil det altid være muligt for forældrene at videregive egenskaben/sygdommen. Dvs at det er AA og Aa føl der videregiver egenskaben. Er det to heterozygote forældre, Aa, der parres, vil der være 25% sandsynlighed for AA, 50% for Aa og 25% for aa.
Arvegangen kan også være ufuldstændig dominant. Dvs at den ene allel kun delvist dominerer over den anden og at egenskaben derfor delvist kommer til udtryk (Som denne blomst). Og den kan være co-dominant hvor begge alleller kommer lige meget til udtryk.
                                                                                          
Recessiv nedarvning vil være et aa føl med en egenskab/sygdom fra Aa eller aa forældre.
gymbios_1_160b

Kønsbunden nedarvning:

Sker for gener placeret på kønskromosomerne hos henholdvis hoppen, hingsten eller begge. Da hingsten har et X og et Y vil gener knyttet til X- kromosomer kun være repræsenteret i halvdelen af kønscellerne og den anden halvdel vil være Y’er. Man skulle tro at der så ville være dobbelt sæt gener fra hoppens XX’er,men det ene X deaktiveres, og den har således også kun et sæt gener for egenskaben/sygdommen knyttet til dens kønskromosomer. Men hoppen kan kun have egenskaber/sygdomme knyttet til X-kromosomet.
Ved en X-bunden dominant egenskab eller sygdom vil alle hopper med det syge gen have genotypen, til at udtrykke sygdommen og de vil videregive det syge gen til halvdelen af deres døtre, der så også vil have genotypen, til at blive syge. Den anden halvdel vil få et raskt X. Halvdelen af hendes sønner vil få genotypen til at blive syge, den anden halvdel, vil få et raskt X.

7d0b555e-76a5-4300-9cfb-3eb984d42264 images

Ved en X- bunden recessiv arvegang, vil hopper der bærer genet være raske bærere. Halvdelen af hendes sønner vil få genotypen til sygdommen/egenskaben. 50% af hoppeføllene fra denne hoppe vil være raske bærere, den anden halvdel helt raske. Halvdelen af hingsteføllene efter hende, vil have genotypen til at få sygdommen/egenskaben, det afhænger så af farens X om føllet får genotypen til sygdommen/egenskaben. Hingste er udsatte overfor genfejl på X-kromosomet da de kun har et X og derfor ikke en sund kopi. På den måde kan arvemassen ændre sig.

Der findes næsten ikke nogen gener på Y-kromosomet. Så kønsbundne sygdomme/egenskaber knyttet til Y-kromosomet er sjældne.

 download-3

Indavl:

Indavl opstår når beslægtede dyr parres. Konsekvensen af indavl er, at når de fælles gener mødes, får man at dobbelt op på både gode og dårlige gener. Indavl giver derfor et øget antal syge, infertile og dødfødte afkom (indavlsdepression). Denne indavlsdepression er ikke arvelig og forsvinder igen når avlsdyrene parres med ubeslægtet individer. Indavlsdepression gør individerne i en population svagere og generelt dårligere fungerende end i populationer, hvor ubeslægtede dyr parres.
Darwin iagttog at vi indenfor genetikken har en naturlig evne til overvejende at vælge partnere vi ikke er i familie med. Måske ligger det dybt i vores gener. Den naturlige selektion er vigtig, da afkom af ubeslægtede forældre klarer sig bedre end indavlede. Jo mindre en population er, des oftere vil det ske alligevel. Det er ikke sådan at der ikke sker parringer i små populationer.
4-1

De afkom der har en god kombination af gener, vil være mere levedygtige i forhold til de med en ringere kombination. Pga den længere levetid vil de også have chancen for at nå at forplante sig mere. På den måde får man i naturen en positiv fremgang i avlsmaterialet, da det hele tiden er de stærkeste afkom der overlever og formerer sig.

Ved indavl er det sværere at forbedre racen, da det er de samme gener man arbejder med hele tiden, selvom nye kombinationer kan opstå. Det er vigtigt at holde sig for øje, da vi med moderne teknologi har frataget hesten, dens mulighed for naturlig selektion. Med indavl mister vi genetisk variation, hvilket betyder reduceret genetisk fremgang i senere generationer. Der vil også være større usikkerhed om resultatet af avlsarbejdet på sigt.

2-2

 

Udavl

Det modsatte af indavl er udavl. Ved udavl krydses ubeslægtede individer. Det giver mulighed for forbedringer i populationen, da man pludselig får en meget større pulje af gener, der kan gå sammen på endnu bedre måder. Dette kaldes krydsningsfrodighed.
Linjeavl

Linjeavl er stort set det samme som indavl. Linjeavl er parring af dyr på en sådan måde, at afkommet er stærkt beslægtet med en bestemt ane, som man gerne vil have afkommet til at ligne. Linjeavl  bruges til at få ensartet og typefast afkom. Dette har betydning når man fx skal lave en ny race. Desværre opformerer man i samme åndedrag sygdomme og mindre gode karaktertræk, det er vigtigt at holde sig for øje. I naturen vil de mindre velfungerende og syge individer gå til. Men nu hvor hestene bor under vores vinger, og vi tit gør alt for at de skal overleve, vil de ikke gå til på samme måde og man vil tit også avle videre på dem igen. Et positivt resultat af linjeavl kræver at man kender de individer man avler med MEGET godt, så man ved præcis hvad de giver videre af gode og dårlige egenskaber. Og så skal man have øje for ikke at parre med en hingst der har de samme svagheder og sygdomme.

download-2 download-5

Matadoravl

Bruger man den samme hingst til rigtig mange hopper (matadoravl), skal man passe rigtig godt på. For det første risikerer man på sigt at have en mere begrænset genpulje, og udviklingen indenfor racen kan begrænses. For det andet er det tit pga et flot eksteriør eller gode brugsegenskaber man vælger at bruge denne hingst, men har hingsten sygdomme der ligger recessivt i generne, vil den give det videre til 50% af sine afkom, uden at det opdages. Når man efter et vist antal generationer opdager egenskaben/sygdommen, er det et stort arbejde at få det avlet ud igen, da det kan have spredt sig til en meget stor del af afkommet indenfor racen.
 2
Indavlskoefficienten:
Indavlskoefficienten beregnes ved at man for hver forfader tæller antallet af generationer mellem de to individer via den fælles forfader. For hvert led halveres antallet af fælles gener, dvs at man for hvert led ganger 1/2 med sig selv. Resultaterne for alle fælles forfædre lægges sammen. Vil man have det i procent ganges med 100.
Er der 4 led er det 0,5 i fjerde potens= 0,625= 6,25% i indavlsgrad.
Lige så snart man parrer et individ med en ubeslægtet vil indavlskoefficienten blive 0, uanset hvor høj en indavlskoeficient faren eller moren kommer med, da indavlskoefficienten er et udtryk for fællesgener for et afkom imellem dens mor- og farside.
Afkommets indavlsgrad= forældrenes grad af slægsskab/2
Eksempler på indavlsgrad:
Far-datter eller mor-søn= 25%
Helsøskende= 25%
Halvsøskende= 12,5%
Helfætre eller helkusiner= 6,25%
Halv fætre eller halvkusiner= 3,125%
    images-2
Kilder:
Equine Science, Rick Parker, 2003
DSAH, avlsudvalget, mar. 2001
Euro Gentest, Harmonizing Genetic, nov. 2015.
Gyldendals encyklopedi, Kønsbunden Nedarvning
Wikipedia, Dominansforhold, 12.08.2015
Wikipedia, Indavl, 28.05.2016
Den store Danske, Kromosom, 9/4 2013
Genetik og Avl, Helle Friis Proschowsky, 2008
Dansk Kennel Klub, Indavl,
Cellernes Kemi, Nucleus, 2009
Avl og Indavl, Jørn Pedersen, 27/2 2012
Husdyravl- Teori og praksis, Lars Gjøl Christensen, DSR forlag, 1.udg. 1999

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *