Overvægtige hopper sværrere at ifole

7d0b555e-76a5-4300-9cfb-3eb984d42264

Der er lavet en ny undersøgelse af Theresa Burns fra Ohio State University, omkring betydningen af overvægt og EMS, i forhold til ifoling af avlshopper.

Heste er i forvejen sværrere at ifole end grise, køer og andre husdyr, da de har en højere rate af embryoner der går til. Er hopperne overvægtige er det endnu værre. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hoppernes vægt og velbefindende hele året. At sætte en hoppe på slankekur i sidste trimester er ikke optimalt. De første 2 trimestre har hopperne ikke brug for ekstra kalorier. De har brug for at være dækket ind med næringsstoffer i forhold til at de er ifol, men skal fodres som en hest på almindeligt vedligehold kalorimæssigt( se tidligere artikler). Det er først i sidste trimester de har brug for ekstra kalorier og især calcium, fosfor og protein.

Det er bedst at fodre med højt fiber- og lavt stivelsesniveau, altså godt grovfoder og så lidt korn som muligt. Har hoppen brug for ekstra næring er olie at foretrække frem for korn. Det høje stivelsesniveau der er i korn er kun nødvendigt for heste i ekstremt hårdt arbejde, med et højt energiforbrug. Er hoppen overvægtig skal den hverken have korn eller olie.

Der er flere ting man skal tænke på hvis man har en overvægtig hoppe:

  • De vil have en øget risiko for at have smerter i hovene ( Se artikel om Foderrelateret sygdom: Dårlige hove) pga overfodring, og det vil påvirke dem i sidste trimester, hvor føllet for alvor begynder at vokse og tage på i vægt.
  • Overvægtige hopper har sværrere ved at fole og de kan også have sværrere ved at give føllene nok mælk, da der kan være fedtvæv i patterne og derved mindre plads til mælken.
  • Overvægtige hopper og hopper med forhøjede hormonniveauer i blodet, som EMS hopper tit har ( forhøjet Insulin og Leptin), har tit uregelmæssige og forlængede ægløsninscycler .
  • EMS-hopper med Insulinresistens har længere imellem deres brunster
  • Og EMS-hopper har højere niveauer af inflammationsfaktorer i blodet, hvilket også påvirker reproduktionen og kan gøre hoppen infertil før tid.

Overvægt er altså virkelig en skidt ting, hvis man gerne vil avle og avle godt.

Kilder:

Excess Weight and EMS Negatively Impact Reproduktion, By Kentucky Research Staff, Dec.1. 2016

Den store Foderbog af Dyrlæge Nanna Luthersson. Udgivet af Brogaarden 2004

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *