Indretning af den perfekte fold

I det fri

Hvis vi tænker på hvordan hesten ville leve i det fri, så ville det være et kæmpe tag-selv-bord, hvor hesten ville kunne vælge forskellige græsser, urter, grene og andet løv. Den ville kunne bevæge sig stille og roligt rundt og spise det meste af døgnet. Det betyder at den ville få en masse sanse indtryk. Den ville hele tiden snuse og smage.

Når vi indretter vores fold, kan vi godt have det in mente. Der er større chance for at hesten for dækket sine behov for vitaminer, mineraler og træstof, hvis beplantningen er varieret. Samtidig vil den skulle bruge sin hjerne og sanser på turen rundt på folden. Sådan noget som brændenælder og tidsler er ikke noget vi ser som det det fedeste på en fold. Men hvis de er der, så slå dem med en le. De er sunde for hestene og de kan spise dem uden at det gør ondt, hvis de spiser dem nedefra og op. En helt anden sag er det naturligvis med giftige planter, dem er det vigtigt at man fjerner. Agern er også giftige for hesten og det er derfor vigtigt at det ikke er ege træer man planter på folden.

Orme forebyggelse tænkt ind

En fold skal helst have en hvis størrelse, så der er plads til latrinære områder. Heste vil altid lave områder, hvor græsset for os ser godt ud, men de spiser det ikke. Det er områderne hvor de besørger. Det er fordi at græsset her vil være hårdt gødet og dermed indeholder mere næring end hvad der er godt for hesten. Det ved den instinktivt. Der udover indeholder afførringen, hvis hesten har orm, ormeæg. Når æggene klækker vil ormene sidde i græsset og er hesten nødt til at afgræsse de ormråder, hvor den selv eller andre har besørget, vil den få ormene ind i systemet. På den måde kan ormene opformeres kraftigt. Ormeæggene kan overleve i hestepærerne i flere måneder, nogle gange en hel vinter. Så istedet for at vente på at hesten æder folden helt ned, skal man hellere flytte den til en ny, eller sørge for at foldene er så store at der er plads til at de har de latrinære områder. På den måde kan man beskytte sine heste mod for stort ormepres.

Man kan købe færdige græsblandinger til heste hos frøfirmaerne. Og gør man det, ved man, at man får græsærter der er slidstærke og af rimelig kvalitet, da der er mange kvalitets krav tiI blandingerne. Hesten bider græsset over, i modsætning til køer der river det over, og det giver et hårdt slid på græsset. Samtidig skraber de i jorden, løber til tider rundt og ruller sig i græsset, hvilket også slider.

Det der er det springende punkt når man vælger en blanding er, om man vil have kløver på folden eller ej. Kløver tilfører jorden kvælstof og virker som gødning. Man skal dog passe rigtig meget på, for heste kan godt lide kløver, de kan bare ikke tåle alt for meget af det (se artiklen om Foderrelateret sygdom: Dårlige hove). Det er især hvidkløver der har været brugt, men efterhånden prøver man at erstatte hvidkløver med andre bælgplanter, der førhen har været en naturlig del af floraen i de enge man brugte til afgræsning (fx sneglebælg og kællingetand).

Græsblandingerne består som regel hovedsagligt af rajgræs sorter, timothe og rapgræs. Der findes også blandinger med urter og blandinger til nøjsomme racer. Urterne er som regel cikorie, bibernelle, kommen og vejbred. Cikorie er rig på selen, kobolt, svovl og tanniner. Tanniner gør foderoptagelsen bedre.

Plantetyper

Sene rajgræs sorter har en høj foderværdi og bevarer produktiviteten i mange år. De er meget velegnede til afgræsning, men er ikke gode i fugtige områder. Rajgræs er generelt det græs der har det højeste fruktan indhold. Derfor bør det ikke bruges på folde med heste der har tendens til forfangenhed.

Timothe begynder at gro tidligt i foråret. Det er en sort der er god til fugtige områder og den er meget kulde tolerant, hvilket vil sige at den kan klare selv meget strenge vintre. Til gengæld er den ikke særlig god til tørke. Den trives bedst på humus og lerholdig jord. Hvis timothe bliver for høj vil den begynde at sætte stængler som hesten ikke gider æde. Så der kan komme en masse strittende græsstængler på marken. Timothe har et lavt indhold af fruktan, hvilket er godt i forhold til heste, især heste med tendens til forfangenhed.

Rapgræs: Rapgræs er en betegnelse for engrapgræs og alm. rapgræs. Det er lavtydende arter med et lavt fruktan indhold. De er slidstærke og dækker hurtigt bare pletter på marken. De er begge bedst til marker der er velforsynede med vand. Især alm. rapgræs er god til fugtige marker. Pga det lave udbytte er de bedst til marker med afgræsning.

Så findes der rødsvingel. Rødsvingel er ikke en græsart der står højest på hestenes ønskeliste, men den har lavt fruktanindhold og indgår i mange blandinger. Den er meget hårdfør og slidstærk og sørger lynhurtigt for at bare pletter på folden dækkes. Den trives både på tørre og fugtige jorde og udkonkurrerer ikke andre græsser.

En art som hundegræs er særligt velegnet til nøjsomme racer, eller heste med tendens til forfangenhed, da den indeholder meget lidt fruktan og meget træstof( se artiklen Foderrelateret sygdom: Dårlige hove). Hundegræs er en varig, hårdfør og meget tørkeresistent græsart. Den udvikler sig langsomt det første vækstår, men herefter udvikler den sig meget hurtigt i foråret, de næste år og udkonkurrerer hurtigt fx rajgræs. Den kan bruges på sandede jorder, men giver det højeste udbytte, når den er velforsynet med vand.

Rajsvingel: Er en krydsning mellem rajgræs ( italiensk, alm. og hybridrajgræs) og svingel( strandsvingel og engsvigel). Græsarten er udviklet for at kombinere svingelens holdbarhed med rajgræssets høje udbytte. Rajsvingel af strandsvingeltypen er den art der er mest velegnet til heste, pga det lave indhold af fruktan. Det er en meget hårdfør art, der kan dyrkes på jorder som andre græsarter ikke kan dyrkes på. Den kommer meget tidligt i vækst og ved lave temperaturer. Den har en god genvækst efter slet og er mere tørketolerant. Den kan tåle at arealerne oversvømmes kortvarigt og den tørrer hurtigt. Derfor er den god til hø.

Rajsvingel kan med fordel dyrkes sammen med kløver.

Hvidkløver: Er den mest brugte bælgplante i blandinger. Det er en meget hårdfør plante, der tåler hestenes færdsel på marken og nedbidning. Den er god både til slet og afgræsning, det er dog 2 forskellige arter man bruger henholdvis til det ene og det andet. Den er ikke så god til hø, da der er et stort spild fra planten. Den giver bedst udbytte på sandede eller tørre jorder. Den egner sig ikke til våde eller kolde jorder. Den dækker hurtigt bare pletter på marken, men kan i græsblandinger begrænses i at udbrede sig ved at tage få slet, tilføre kvælstof til marken eller ved tørre forhold.

Rødkløver: Har opretstående kraftige stængler. Stænglerne gør at den er lidt svært fordøjelig. Den er ikke så velegnet til afgræsning, da den har en lidt bitter smag og ikke er slidstærk. Rødkløver indeholder østrogen og da heste er følsomme over for hormoner, frarådes det at fodre med rødkløver.

Lucerne ville være rigtig god at bruge, da den indeholder letfordøjeligt protein og meget lidt sukker. Men lucernen er ikke særlig slidstærk. Den tåler ikke nedbidning eller at hestene går på den. Prøver man at bruge den til hø bliver man også skuffet, da planten meget nemt smuldre. Man forsker derfor i at lave en mere slidstærk plante. Heller ikke ensilering er den god til, da stænglerne kan prikke hul i plastemballeringen. Det lucernen egner sig bedst til er kunsttørret grønhø. Her blandes der som regel lidt olie eller melasse med, for at holde sammen på plantemassen. Kunsttørret lucerne giver hestene proteiner af god kvalitet.

Udover de nævnte arter findes der: tidlig og middeltidlig rajgræs og westerwoldisk rajgræs. Det er arter som hesten godt kan lide, men de klarer sig dårligt på hestefolde og anvendes derfor mest til hø og wrap

Variation.

Istedet for at køre den samme blanding med 3 slags græs hvert år, så prøv at variér det lidt, så der sker noget for hesten. Lad der gro nogle urter og træer og hav eventuelt et lille vandhul på folden. Områder med læ og skygge på folden er også gode i forhold til hestens velbefindende, da den ikke trives godt med træk eller høj sol uden skygge. Beplantninger kan også hjælpe dem i forhold til insekter. Alle de ovennævnte ting, vil være medvirkende til at give et varieret dyre- og planteliv på folden, hvilket også betyder at der sker lidt for hesten i løbet af den tid de er derude.

Kilder:

Herligt hesteliv. Af landskabsteknolog og hesteejer: Inge A Futtrup . Udgivet af forlaget Darduse i 2008.

Dyrkningsvejledninger fra DSV, vja, Landbrugsinfo og Skovly hø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *