Fodring af ridehesten

Heste i det fri trisser som regel bare rundt, snuser, vejrer den friske morgenluft og spiser. De sætter kun i galop hvis de bliver bange og er på ingen måde i nærheden af den kondi vi kræver af vores rideheste i dag. Det betyder at det græs, urter og løv, de er konstrueret til at spise, ikke længere er nok. Vi er altså nødt til at give dem noget med noget mere krudt i, så de har kræfter til det, vi gerne vil have dem til og så de har noget at sætte muskler og huld af. Heste der er i vedligehold (dvs ikke laver noget eller er i meget let arbejde) kan som regel klare sig med grovfoder af god kvalitet og en vitamin/mineral blanding. Heste der er i let til hårdt arbejde, er nødt til at fodres med olie eller korn/kornholdige produkter ( tilskudsfoder, fuldfoder, müsli, kraftfoder etc) ved siden af. Det er en meget svær balanceagt, hvor man skal jonglere foldtid, naturlige behov, foder til rådighed, økonomi og de muligheder der er, der hvor man gerne vil have hesten opstaldet. Det der skal dækkes er hestens behov for energi, protein, vitamin og mineral. Proteinet skal den bla bruge til at sætte muskler af og til vedligeholdelses processer i kroppen. Mængden og sammensætningen vil variere efter race, alder, temperament og hvor hårdt arbejde den er i. Man kan slå op i en tabel hvor meget hesten ca. skal have, men det er vigtigt at man hele tiden kigger på hesten og evt, justere lidt op eller ned. Det kan også være en god idé at få det tjekket af dyrlægen engang imellem, da man ikke altid kan se om hesten mangler noget. Optimal præstation kræver korrekt tildeling af foder. Man kan groft sige at den langsomme og udholdende energi til arbejde kommer fra grovfoder/fiberrigt foder ( hø, wrap, lucerne og roepiller) og olie og den hurtige energi kommer fra kulhydrater ( korn og kornholdige produkter).

 

Det der er ens for alle heste er, at man anbefaler at de som minimum får 1,5 kg grovfoder pr.100 kg hest/pr. dag, for at de får dækket deres behov for fibre, og de skal gerne have mere, da det ER det mest naturlige foder.

Energi fra kulhydrater i foderet brændes af øjeblikligt eller lagres i musklernes glykogendepoter, hvorfra det lynhurtigt og eksplosivt kan frigives. Når disse depoter er tomme, vil hesten få lavt blodsukker og blive træt. Når glykogen forbrændes i musklerne dannes mælkesyre. Arbejdets intensitet og længde, vil afgøre om mælkesyren nedbrydes eller ophobes i musklerne. Ophobning af mælkesyre, vil give nedsat muskelfunktion og dermed ringere præstationer. Fodres hesten med den rette kombination af kulhydrat, fibre og olie, vil hesten bruge energien fra olie og fibre først og dermed udsætte nedbrydelsen af muskelglykogen og dermed udsætte produktion og ophobning af mælkesyre med træthed til følge,

Distance heste har brug for foder, der gør dem udholdende. Dvs de skal fodres med den langsomme energi; grovfoder/fibre og olie. Ved den langsomme og udholdende præstation, skal hesten kunne spare på glykogendepoterne. Fodres hesten med for store mængder korn, forbruges glykogendepoterne hurtigere og hesten bliver træt. Fodres den derimod med en kost der er reduceret i kulhydrat og hvor der er skruet op for olie og fibre, kan den holde glykogen forbruget lavt, da hestens krop vil forbrænde fibre og olie først. Derved holder glykogendepoterne længere og på den måde kan man øge udholdenheden og præstationsevnen igennem foderet.

Fodrer man med grovfoder af høj kvalitet, vil det også indeholde en del elektrolytter og det hjælper heste i hårdt arbejde til at opretholde en ordenlig væskebalance og derved præsterer bedre. Godt grovfoder og fibre hjælper også til andet end energi. Plantecellerne indeholder proteiner som hesten kan bruge til muskelopbygning, reparationsprocesser og vækst. Der foregår hele tiden små reparationsprocesser i hestens krop, hvor vævet styrkes og de små muskel- og senevæv, som vi kommer til at rive over til træning, reparareres. Også i knoglerne foregår der hele tiden knogle nedbrud og knogleopbygning. Det er processer som både kræver energi og materialer. Grovfoderet indeholder også mineraler der kan hjælpe til disse og andre processer.

Når vi begynder at fodre hesten med mere energirigt foder end grovfoder, tager vi noget af dens tyggetid fra den og det betyder at hesten kan komme til at kede sig. Roepiller og lucerne er gode fiberkilder og er med til at øge tyggetiden i foderet. Korn, kornprodukter (müsli, tilskudsfoder, fuldfoder og mash) ryger hurtigt ned og kedsomhed kan føre til at hesten bliver krybbebider eller laver andre fjollerier, så det er en god idé at den hele tiden har lidt at tygge i.  At den har noget at tygge i vil også forebygge mavesår ( læs tidl. artikel).

Heste der skal præstere kortvarigt og intensivt, som galopheste, har brug for den hurtige energi fra kulhydrater. Man skal dog passe på, da en meget kulhydratrig kost er unaturlig for hesten og kan give mavesår. Mange galopheste har også mavesår (se tidl.artikel om mavesår i drop-down menuen) og de kan med fordel få erstattet lidt af kornet i deres foder med olie. De fordøjelsesproblemer en kulhydratrig kost kan give, kan også påvirke hestens blodsukker og dermed også præstationerne, så det er vigtigt at få det afstemt og at man fodrer efter træningstype og intensitet.

En dressurhest skal bruge en kombination af den langsomme og den hurtige energi, da dens muskler udfører en kombination af langsomt og hurtigt muskelarbejde. Foderet skal altså bestå af både grovfoder, fibre og kulhydrat. Hvordan kombinationen skal være, afhænger af hvor hårdt arbejde hesten er i, hvor meget den er ude, hvor godt grovfoderet er osv. Og som sagt, hvis hesten kun udfører et arbejde der svarer til vedligehold, så har dn ikke brug for kulhydraterne. De fleste ryttere overvurderer det arbejde deres hest er i og det betyder at man overfodrer sin hest eller sammensætter det forkert. Det er de færreste heste der er i virkelig hårdt arbejde.

Hesten er bygget til at bevæge sig hele tiden, så det mest optimale er hvis de kan gå ude det meste af tiden. Hvis det er konkurrenceheste man har, skal man dog passe på om sommeren. Store græs mængder kan gøre hesten tung og vommet og det vil nedsætte præstationerne. Hesten skal derfor helst kun gå på græsfold 3-4 timer i den periode hvor græsset er mest energirigt. Den kan selvfølgelig godt gå på sandfold resten af timerne, evt. med lidt knap så energirigt hø på folden. Man bibeholder den normale fodring sommeren igennem, men justerer selvfølgelig lidt i forhold til den græsmængde den får, så den ikke tager på. Rideheste der ikke arbejder hårdt, kan uden problemer lukkes på græs, hvis man bare regner det ind i foderplanen og justerer efter hestens huld. Når hesten vænnes til græsset i foråret, skal mængden af korn holdes nede, men man skal sørge for at hesten er dækket ind med proteiner, vitaminer og mineraler. Så er det tilskudsfoder man har foderet med, bibeholdes dette. Efterhånden som antal af timer på græs øges, reduceres mængden af tilskudsfoder, og man går til sidst over til et rent tilskud af vitamin og mineral. Dette skal tildeles individuelt og efter vægt og det bibeholdes sommeren igennem. Hvis hesten sveder meget pga solen, eller hvis den løber rundt, skal den også have et tilskud af elektrolytter, for ikke at komme i underskud.

Kilder:

Den store Foderbog. Af Dyrlæge Nanna Luthersson. Udgivet af Brogaarden i 2004

Hvordan skal dressurhesten fodres? Af agronom Mette L. Nymann. 25/3 2013

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *