Foder: Korn

6838-2

Tredje artikel i serien om foder. KORN;

Havre:

Havre er den kornsort der oftest bruges til heste. Den bruges på grund af den hurtige og let fordøjelige energi den tilfører hesten. Protein-, lysin, vitamin- og mineralinholdet er lavt. Det er fiberindholdet også, det er dog højere end i de andre kornsorter.
Stivelsen i havre består af korte og simple molekyler, som hesten nemt kan nedbryde og fordøje i tyndtarmen HVIS, og kun hvis, den samlede mængde ikke er for stor. Varmebehandling er derfor ikke nødvendig. Skallen er rimelig blød og heste kan nemt tygge den. Ældre heste, og heste med dårlige tænder, kan dog have gavn af en mikronisering.
Får hesten for store mængder, kan det give fordøjelsesforstyrrelser i stortarmen og kan give fejlgæring, kolik, diarré eller forfangenhed.
Havre er meget debatteret ifht den type energi det giver. Det er hurtige kulhydrater, som nogle heste reagerer på, ved at blive overtændte, ligesom vi kan reagere på sukker. Det kan både skyldes de hurtige kulhydrater og havrens indhold af avenine, et alkaloid der stimulerer centralnervesystemet. Reagerer hesten voldsomt på havre er det bedre at fodre den på noget, der har et lavt stivelsesindhold og et højt indhold af fibre og olie.

sorthavre

Sort havre:

Sort havre er lidt anderledes end den traditionelle havre. Energiindholdet er stort set det samme, men sort havre har et højere indhold af protein, lysin og træstof. Det har et lidt lavere stivelsesindhold og et lidt højere indhold af olie, samt en lidt anderledes sammensætning af fedtsyrer. I de mængder havren udfodres i, vil forskellene dog være ubetydelige. Den største forskel imellem de 2 er prisen. Sort havre er væsenligt dyrere end alm. havre. Den giver et lavere udbytte og en dårligere kornkvalitet.

Hvede:

Hvede har et energiindhold der er højere end i havre. Energien stammer fra stivelse. Stivelsesmolekylerne er lange og forgrenede og hesten har derfor svært ved at nå at nedbryde og optage molekylerne i tyndtarmen. Risikoen for fordøjelsesforstyrrelser (kolik, diarre, hævede ben og forfangenhed) er derfor stor, ved udfodring med hvede, der ikke er varmebehandlet, og det er generelt IKKE EGNET SOM HESTEFODER.
Hvede indeholder gluten, der kan klistre sammen i hestens tarme, så de tåler ikke alt for store mængder.
Varmebehandles(mikroniseres) hveden, kan hesten udnytte hvedens store energiindhold uden fare for sygdom. Det indgår derfor i mange foderblandinger, til heste i hårdt arbejde.
Hvede har et lavt protein-, fiber- og vitamin/mineralindholdet, ligesom de andre kornsorter.

rug

Byg:

Byg er en af de kornsorter der bruges meget herhjemme, da halmen kan bruges som strøelse. Byg har et højt stivelsesindhold, der kan give energi og kalorier til arbejde. Men fiberindholdet, proteinindholdet, lysinindholdet og vitamin- og mineralinholdet er lavt.
Byg medfører ikke samme stressreaktion, som havre kan gøre. En ulempe ved byg er dog, at hesten har svært ved at fordøje stivelsen i byg. Stivelsesmolekylerne er lange og forgrenede, og det gør at hesten er lang tid om at nedbryde dem. Hestens tyndtarm er forholdsvis kort og har begrænset kapacitet, og derfor risikerer hesten at stivelsen fra byg, kommer ufordøjet ud i stortarmen. Det ufordøjede stivelse kan medføre en fejlgæring, pga ophobning af sukkernedbrydende tarmbakterier. Denne ophobning kan medføre at hesten får hævede ben og tendens til diarré, i milde tilfælde, og gæringskolik og andre sygdomme knyttet til hestens stortarm, i svære tilfælde. Derfor må hel byg eller valset byg ikke bruges til heste i store mængder. Hvis byggen varmebehandles (mikroniseres), nedbrydes stivelsesmolekylerne og hesten har nemmere ved at optage stivelsen, allerede i tyndtarmen. Hesten risikerer derved ikke fordøjelsesforstyrrelser i stortarmen.

Majs:

Majs er også en kornsort. Majs har et højt energiindhold, og det kan udnyttes hvis kernerne knækkes eller mikroniseres.
Hele vil de komme ufordøjede igennem systemet og hesten har ingen glæde af dem. Majsen har et stivelsesindhold, der er højere end i havre og byg. Protein- og Lysinindholdet er til gengæld lavere, end i de andre kornsorter. Fiberindhold og vitamin- og mineralindhold er også lavt.
Mikroniseret majs bruges tit til heste der skal tage på, pga det høje energiindhold.
Heste har, ligesom ved de andre kornsorter, svært ved at fordøje stivelsen, hvis ikke man gør noget ved det.
I den knækkede majs er stivelsesmolekylerne lange og forgrenede og hesten har svært ved at nå at nedbryde dem, inden stortarmen. Det er derfor bedst at bruge mikroniseret (varmebehandlet) majs. Hvis majsen varmebehandles startes nedbrydningen af stivelsesmolekylerne, så hesten kan nå at nedbryde stivelsesmolekylerne i tyndtarmen, og man undgår derved fejlgæringer,kolik, hævede ben, diarré og gæringskolik. Hesten udnytter derved det høje stivelsesindhold i majsen.
Majs er på verdensplan det mest anvendte kraftfoder til heste.

Korn generelt:

Hvis hesten ikke har behov for en høj mængde af hurtig energi, vil sukker og stivelse kun belaste mave/tarmsystemet.
Korn giver ikke særlig mange tyggebevægelser, sammenlignet med tygningen af grovfoder (der giver 3-4 gange så mange tyggebevægelser), og det gør, at der ikke dannes særlig meget spyt. Spyttet neutraliserer mavesyren og derfor kommer der for meget syre i mavesækken og tarmene, under fordøjelsen af korn. Det sure mavesyre vil give øget risiko for mavesår og for ubalancer i stortarmen.
Mange heste reagerer på hurtige kulhydrater, som børn reagerer på sukker. Deres blodsukker ryger op, og de vil være først urolige og tændte, for dernæst at blive sløve og trætte.
Kulhydratrigt foder giver heller ikke samme mæthedsfornemmelse, som et fiberrigt foder. Et fiberrigt foder vil endvidere holde hesten beskæftiget i længere tid.
Korn har et calcium-/fosforindhold der er under 1:2 hvilket er det modsatte af hvad der er godt for heste. Almindelige heste skal have et calcium/fosfor indhold der er 1,2:2. Altså ikke helt dobbelt så meget calcium som fosfor. Drægtige hopper og ungheste skal helst have et kalk/fosfor niveau der er 2:1. Altså dobbelt så meget kalk som fosfor. Derfor skal heste der fodres med meget korn have et kalktilskud, så knoglerne ikke afkalkes.
Hesten vokser:
Især i tiden som plag har hesten et stort behov for de mineraler, der hjælper til forbeningen af knoglerne. Calcium, fosfor og magnesium udgør en stor del af den samlede knoglemasse. I løbet af hestens første år, skal knoglerne gerne opnå 80% af det samlede mineralindhold, for at opnå sin fulde styrke. Mangel på mineraler kan resulterer i brede og hævede vækstlinjer og hvis det fortsætter; skæve og skrøbelige knogler.
Det er ikke kun den samlede mineralmængde der er væsentlig i fht korrekt udvikling af knoglerne, mineralerne skal også være afstemt korrekt ifht hinanden. Overskud af et mineral kan gå ind og blokere for optagelsen af et andet. Heste er meget følsomme overfor underskud af både calcium og fosfor. Under- og overforsyning af fosfor, er en meget alvorlig risikofaktor, ifht udvikling af vækstproblemer. Overskud af calcium kan hesten bedre klare.
Foruden et ringere skelet, vil fosformangel betyde nedsat appetit og tilbøjelighed til at hesten æder træværket
Udover at der i korn er et forkert calcium/fosforindhold i forhold til vækst, er der som sagt, meget kulhydrat i korn. En overfodring med kulhydrat gør, at blodsukkerindholdet stiger. Det gør at insulinproduktionen stiger, hvilket igen medfører en forøget produktion af vækst hormon. Knoglerne vokser for hurtigt og det kan give hesten vækstforstyrrelser som osteochondrose.
I forhold til vækst er der 3 stadier der har betydning: Det er fra de fødes til de fravænnes, fra de fravænnes til de er udvoksede og fra de er udvoksede og resten af deres liv. Det er fordelingen af kulhydrat, protein og vitamin/mineral, der skal udfodres forskelligt i de 3 stadier.

Hvor gør kornet godt?

Højtydende heste som galopheste, har brug for kulhydrater, for at få deres energibehov dækket. Det meget hurtige og anaerobe (iltfrie) arbejde, som galophestes muskelceller skal præstere, kræver at de forsynes med hurtigt tilgængelig og let optagelig energi, for at der ikke ophobes for meget mælkesyre. Den har stadig brug for fiberrig fodring ved siden af, for at holde stortarmens bakterier skak og sikre dens mæthedsfornemmelse. Men kulhydrater har den brug for.

download (5)

En dressurhest eller distancehest, udfører som regel arbejde i et regelmæssigt tempo, hvor hesten kan nå at optage ilt undervejs (aerobt arbejde). Her har hesten større glæde af langsomme energikilder. Hesten er på den måde dækket ind i længere tid og undgår store udsving i blodsukkerniveauet. Det er foder baseret på fordøjelige fibre, olie og en mindre mængde stivelse end til galophesten. En hest i arbejde vil være svær at dække ind, kun på foder bestående af fordøjelige fibre og fedtstoffer, derfor er der nødt til også at tilføres stivelse.
Hesten i dagens Danmark:
De fleste heste idag er desværre fodret efter principperne for væddeløbsheste: Stivelse i store mængder!
En fodring bestående af havre, tilskudsfoder( der ofte baseres på korn og melasse) og halm, har ingen langsomme energikilder. Langsomme energikilder er grovfoder og vegetabilske fedstoffer. Olie fx indeholder 3 gange mere energi end havre pr. kilo, og en ridehest kan med fordel tildeles 3-4 dl olie i sin foderration, som erstatning for 1 kg havre.

Og så til sidst proteinerne:

En fodring baseret på korn er som sagt ikke særlig proteinrig. Heste har brug for protein til vedligeholdelse af kroppen, opbygning af muskelceller, til vækst, fosterproduktion og mælkeproduktion. Til almindeligt vedligehold er behovet for proteiner ikke særlig stort, men sætter man hesten i arbejde, stiger behovet hurtigt. De fleste proteiner kan hesten selv producerer vha stortarmens mikroorganismer ( hvis de er i balance), men essentielle aminosyrer som lysin, kan hesten ikke selv producerer. De skal tilføres. Til føl, ungheste, drægtige hopper og højtydende konkurrenceheste bør man tilføre proteiner af høj kvalitet og med højt indhold af lysin. Får hesten for meget protein, vil der være en grim lugt af ammoniak i stalden.

Er korn sundt eller dårligt?

Fodres der i de rette mængder, efter den rette bearbejdning af kornet og efter en foderplan, er korn et glimrende supplement og en god energikilde. Men som der fodres nu mange steder, med brug af ubearbejdet korn, så får korn et dårligere og dårligere ry. Det er synd og skam. Brug det på sund og gavnlig vis.

Artiklen ligger her på Malgre tout: http://www.malgretout.dk/2016/08/12/kend-dit-korn/

mtkorn

Kilder:

Den Store Foderbog, Af Dyrlæge Nanna Luthersson. Udg. 2004

Politikkens Bog om hestens pasning og pleje. Udg. 2006

Hesteejerens Håndbog, Af Colin Vogel, Udg. 2005

Hestens pasning og pleje. Af Niels Tellerup, Udg. 2002

Hestehold -En Grundbog. Af Eric Clausen, Jørgen Falk-Rønne og Egon Fræhr. Udg.2014 af Landscenter for heste