Foder: Stråfoder

Grovfoder er en fælles betegnelse for alt der har med græs at gøre: Altså græs, wrap, hø og lucerne. Grovfoder er meget næringsrigt, det tilfører hesten en del af det sukker, protein og de vitaminer og mineraler den skal bruge. Det er fiberrigt, det giver hesten en masse tyggetid og en stor spytproduktion. Altsammen ting der er meget vigtige for at hestens mave/tarm kanal fungerer optimalt. Halm er et ufordøjeligt stråfoder, der indeholder meget lidt næring, meget få fibre, det giver ikke en særlig stor spytproduktion og det er ikke særlig godt ifht funktionen i hestens mave/tarmkanal. Det er de stængler der er tilbage efter korn og græsfrø produktion.

images-5

Grovfoder:

Hesten er et steppedyr. Op igennem evulotionen har det været de store åbne arealer med græs, der var hestens naturlige levested. Dengang hestene levede vildt, havde de mulighed for at bevæge sig vidt omkring for at vælge hvad de ville spise, hvor og hvornår. Hesten vil i det frie liv, overvejende ernære sig med græs, urter og grovere vegetationer. Og den vil spise det meste af døgnet. Hesten vil normalt kun bevæge sig i højt tempo hvis der er fare på færde,ellers vil den gå stille og roligt rundt og afsøge føde. Når vi kræver et stykke arbejde med jævne mellemrum af hesten til plovning, ridning, kørsel eller lignende, er det de færreste heste der kan klare sig kun med grovfoder ( græs/wrap/lucerne eller hø), som i naturen. Vi er altså nødt til at tilføre noget ekstra energi, for at de kan yde det vi gerne vil have dem til. Det er på den måde korn, kornprodukter og olie har sneget sig ind i hestenes fodringsunivers. Vi er et landbrugsland og derfor har kornet været lige ved hånden og også til en forholdsvis fordelagtig pris.
Energi i forhold til foder måles i foderenheder. 1 foderenhed er den mængde energi der er i 1 kg byg. Foderrationen for den udvoksede hest bør af hensyn til god fordøjelse udgøres af min. 50 % grovfoder målt i kg tørstof. En generel tommelfingerregel for grovfoder er at hesten skal have 1 kg/100 kg kropsvægt i tørstof (Tørstof er den mængde foder der er tilbage når vandindholdet er frataget). Da mange ikke er bekendt med betegnelsen tørstof, samt mange ikke kender indholdet af tørstof i deres grovfoder, kan man ændre denne anbefaling til minimum 1,5 kg hø/wrap per 100 kg kropsvægt. Du kan se i tidligere artikel: Din hest bliver hvad den spiser, hvordan man finder hestens vægt. Her kan du også læse det allermest grundlæggende i forhold til hestens fodring. Heste der ikke er i arbejde og ifolede hopper indtil sidste trimester, kan som regel godt klare sig med græs og et passende vitamin/mineraltilskud. En hest på 500 kg i let til moderat arbejde har brug for 6 foderenheder. Ud af dette skal de 3 foderenheder så som minimum udgøres af hø. 3 foderenheder svarer til omkring 6 kg hø, alt efter slet og årstid.

download-2

Græs:

Græs er ikke bare græs. Græsmarkens energiindhold afhænger meget af årstid, græssets sammensætning, jordbundsforhold og den pasning man giver marken.
En tommelfingerregel ifht markerne er at 1 ha giver græs/hø til 2-3 heste. Men det er afhængig af hvordan man passer sin mark og om man skåner den for dødbidning. Vil man have yderige græsmarker, skal man lægge markerne om ca. hvert 3-4. år. Når man etablerer sin græsmark er det vigtigt at man tænker på hvilken jord man har, om der skal tages høslet og hvordan gødningen skal være i fht den måde man sammensætter græsset på. Heste foretrækker rajgræs, men de trives bedst hvis der er lidt variation at vælge imellem. Altså lidt timothe, hvidkløver eller andet blandet i. Man opnår den bedste udnyttelse af græsset hvis man har flere folde og derved kan give græsset hvileperioder. Har man fx 5 folde kan de gå 1 uge på hver. Afgræsningen af en ny fold bør starte når græsset er 10-12 cm højt og slutte når græsset er 5 cm. Man skal for alt i verden fjerne de planter der er giftige for hesten på folden også.. eller især, hvis der skal tages høslet. I løbet af en sommer kan der tages 1- 3 slet hø. Det første er det mest næringsrige.
Hesten vil i naturen gå og snuse og smage på græsset og finde ud af hvad den har mest lyst til og brug for. Vi kan, når vi planlægger folden, godt indtænke det en lille smule. Så vi laver en fold der er spændende for hestene, et sted hvor de kan bruge deres sanser og blive lidt trætte i hovedet. Det kan vi gøre ved at plante forskellig slags vegetation, med forskellig tæthed, vi kan lave områder med læ og skygge, plante nogle træer, give dem nogle pinde de kan bruge til at klø sig med og flytte lidt rundt på.

261

Når hesten græsser udvælger den først de unge græsplanter, for at få dækket sit behov for næring. De fleste græsarter er mest næringsrige lige inden de går i frø, altså tidligt på sommeren, derefter falder næringsindholdet. Dernæst vælger den ældre visne plantedele og løv for at få dækket sit strukturbehov. Strukturfoderet fylder godt i maven og har stor betydning for hestens mæthedsfølelse. Den vil i naturen først og fremmest vælge planter med højt vandindhold ( vandindholdet i frisk græs er omkring 80%), højt indhold af letfordøjelige proteiner og sukkerstoffer, men meget lidt stivelse. Det står i skærende kontrast med de fodermidler vi normalt tilfører hesten fx korn og kornprodukter.
Hver enkelt hest har sit behov, sin kropsstruktur, sit stofskifte og sin sammensætning af bakterier og mikroorganismer i tarmene, derfor kan den samme mængde foder have forskellig effekt på forskellige heste. Der er dog visse overordnede træk.

images-15 download-9
Hesten har gennem årtusinder udviklet en lille mavesæk der tømmes hurtigt, da den hele tiden spiser små mængder ude på stepperne. Den har udviklet en tyndtarm, der ikke er særlig lang eller særlig effektiv (da foderet ikke indeholdt korn eller olie, som er de foderkilder der nedbrydes og optages her, før i tiden). Den har udviklet en stor blindtarm og en stor tyktarm, der tilsammen fungerer som et kæmpe gæringskammer, hvor millioner af bakterier og andre mikroorganismer, kan nedbryde de plantedele som mange andre pattedyr ikke kan nedbryde og få noget ud af. Den kan hente kulhydrater, proteiner, mineraler og vitaminer fra grovfoderet ved denne process. Cellulosen og hemicellulose kan mikroorganismerne nedbryde til til korte fedtsyrer som optages i blodet. Fedtsyrerne indeholder energi og hesten kan udnytte dem til muskelarbejde ved at omdanne dem til glucose og fedt. Grovfoderets planteceller indeholder også proteiner som hesten kan udnytte til muskelopbygning og vækst. Hestens behov for mineraler som calcium, fosfor, magnesium, kobber og zink kan grovfoderet nogengange dække ind hvis det er af god kvalitet. Og i forhold til elektrolytter kan grovfoderet øge et stort bidrag af hovedsagligt kalium. For heste i hårdt arbejde, og specielt for distanceheste, kan grovfoderets indhold af elektrolytter være afgørende, for en god væskebalance og derved gode præstationer. Når vi alligevel skal tilføre vitamin- og mineraltilskud imens hesten går på græs, er det fordi at grovfoder og korn i Danmark, GENERELT indeholder for lavt et niveau af vitaminer og mineraler og indholdet er meget svingende. Vitaminindholdet er højest i starten af sæsonen, men falder så i løbet af sommeren. Der udover ved de færreste præcis hvad deres græs indeholder og det er svært at vide hvor meget hesten spiser. Tilføres vitaminer og mineraler, er vi sikre på at hesten er dækket ind. Det tilføres efter vægt, alder og brug. Det er vigtigt at give vitamin og mineraltilskuddet individuelt og ikke i en foderbalje. Tildeling i foderbalje gør det for usikkert i forhold til hvad den enkelte hest får og i hvilken mængde. En voksen hest skal heller ikke have det samme som en unghest.

WP_20160826_007

Grovfoderet er ikke kun godt for hestens mave/tarmkanal, det har også den side effect at nedbrydningen producerer varme. Planters cellevægge kaldes træstof og det består af cellulose, hemicellulose og lignin i forskellige forhold. Cellulose er det let fordøjelige træstof, der findes i godt grovfoder: altså græs, hø fra første slet, grønt hø og lucerne. Lignin er det tungt fordøjelige træstof, det findes i halm, frøgræs og hø fra sidste slet.
Det er nedbrydningen af cellulose og hemicellulose der giver overskudsvarme, og stortarmen kan dermed virke som en indre varmedunk. Heste der fodres med store mængder hø, wrap eller lucerne har nemmere ved at holde varmen om vinteren, end heste der fodres overvejende med korn og halm.

z7ok4rbsq4fkryffjt46hcq5y76jc3sachvcdoaizecfr3dnitcq_0_0

Hø:

Hø er græs der slåes når græsset er lige ved at sætte frø. Det tørres ude på marken, inden det presses i baller og tages ind. Vandindholdet er som regel 10-20%. Jo højere vandindhold, des større risiko for dårlig holdbarhed og mug. Godt hø er knasende, tørt, har en god frisk lugt, en grønbrun farve og skal være uden for mange svampesporer og støv. 1. slets hø er det der har den største næringsværdi. Senere på året vil næringsværdien være faldet og der vil være flere grovere stængler i høet. Dårligt hø vil have flere stængler end blade, det vil være mere gulbrunt end grønbrunt i farven og der kan være store plamager med mug og svampesporer i høet. Det er vigtigt at man fjerner det dårlige hø, da det kan gøre hesten syg.
Tørstofindholdet i hø skal ligge på omkring 84%. Proteinindholdet skal være på 7-10% ( proteinindholdet kan svinge fra 0-20%. Derfor er det en god ide at få lavet en analyse. Specielt kløver i græsset kan øge proteinindholdet. En grovfoderanalyse koster fra 750 kr og opefter, alt efter hvor mange informationer du vil have). Råaskeindholdet skal ligge på under 8%. Er råaske indholdet højere kan det betyde at jorden er forurenet. Hø har et højt indhold af mineraler og elektrolytter, men vitaminindholdet er ikke det højeste og det falder hurtigt yderligere i de første opbevaringsmåneder.
Heste med allergi og luftvejsproblemer kan reagere på høets indhold af støv og svampesporer. Når vi slår høet slår vi jo skidt og kanel. Hesten kan ikke udvælge planterne. Man kan afhjælpe noget af problemet ved at dampe eller vande høet.

Hø er klart det konserverede grovfoder der er bedst for de fleste heste, men det danske klima giver ikke de bedste muligheder for at lave gennemtørt hø. Der kan derfor være en del problemer med mug, skimmel og støv.

WP_20160826_008

Kunsttørret hø/grønhø:

Kunsttørret hø eller grønhø er snittet græs eller lucerne, der tørres i en varmluftsovn. Ved denne process vil høet bevare sit næringsindhold langt mere intakt end hø tørret ude på marken eller som wrap. Fiber indholdet er højt og indholdet af fordøjelige fibre er højere end i traditionelt tørret hø eller wrap. Protein, Lysin og vitaminindholdet er højere end i traditionelt grovfoder. Proteinmængden afhænger af om det er kunsttørret græs eller kunsttørret lucerne. Lucernehø har et højere proteinindhold end almindeligt græshø. Lucerne har større blade, end de fleste andre græsarter, hvilket gør det mere næringsrigt, end selv det bedste enghø.
Da grønhø/kunsttørret hø er tørret i en ovn, giver det en høj hygiejnisk kvalitet og det giver et lavt indhold af svampesporer. Tørstofprocenten er over 90%, så risikoen for femvækst af bakterier og svampe er ringe og produktet er meget velegnet til allergiheste eller heste med luftvejsproblemer. Det har endvidere en god holdbarhed. Lucerne kan pga de store blade nemt smuldre i tørringsprocessen og man blander det derfor normalt med lidt olie eller melasse for at binde høet sammen inden presningen. Det kan se ud som om produktet støver, men støvet består af planter og ikke af svampesporer, så det er ikke skadeligt støv. Man kan vande høet, hvis støvet generer hesten.
Kunsttørret hø og lucerne er noget dyrere end almindeligt hø eller wrap, men et super produkt.

download (6)

Wrap:

Wrap er en mellemting mellem hø og ensilage. Det har et vandindhold på ca. 20-40%.Det er græs der er slået og har ligget et par dage på marken. Herefter pakkes det i baller og indrulles i plastik. De iltfrie forhold konserverer græsset ved at der sker en forgæring, hvor der dannes mælkesyre og i det sure miljø kan gærceller, svampe og bakterier ikke vokse. Man opnår på denne måde et grovfoder af fornuftig kvalitet, der er vlet at opbevare og kan holde vinteren over. Vellykket wrap skal lugte friskt og let syrligt. Det skal være grønt i farven og ikke for brunligt. Tørstofindholdet skal ligge på 50-70%. Er tørstofindholdet for højt er konserveringen for dårlig. Er tørstofindholdet for lavt er produktet ikke velegnet til heste, da de lettere vil få diarré og risikoen for pølseforgiftning forøges (Pølseforgiftning er kadavere der utilsigtet pakkes med i det konserverede græs og bakterier fra dyrets tarm giver forgiftningen. Forgiftningen forekommer nemmere i wrap end i hø).
Protein- og fiberindhold kan variere lige så meget som for høet, så det vigtigt med en analyse så foderplanen passer.
Wrappen er kun velegnet til heste, hvis den har et højt indhold af godt træstof og fordøjelige fibre. Wrap med højt energi- og proteinindhold er mest velegnet til avlshopper og ungdyr, mens wrap med højt fiber- og lavt energiindhold er mest velegnet til udvoksede heste, med et lavt energibehov. Wrap støver ikke og er derfor godt til heste med luftvejsproblemer. og allergi

Wrap med højt vandindhold, højt sukkerindhold og lav PH, øger risikoen for diarré og kolik. Giver wrappen diarré er det vigtigt at have noget godt tørret hø, eller til nød hal, på lager, som man kan supplere med indtil mave/tarmbalancen er genoprettet. Langvarig diarré hos hesten ødelægger bakteriesammensætningen i tarmen.

I fht wrap skal man være opmærksom på den begrænsede holdbarhed. Når først ballen er åben holder den omkring en uge. Dvs en balle på 300-400 kg, kræver et hestehold på 4-5 heste, for at de kan nå at spise den inden den bliver dårlig. Jo tørrere græsset er når man pakker det, des bedre er chancen for at det ikke giver diarré og jo mere velegnet er det som hestefoder. Til gengæld er der øget chance for mug. Vejret spiller også ind, da solskin og varme får ballen til hurtigere at gå til. Er der skimmelsvamp i ballen, kasseres de hvide partier eller undertiden hele ballen, da dette er giftigt for hesten. Ballerne kan opbevares ude og pga ensileringen vil de først fryse når temp. når under 5 gr. Frosne baller kan også give en periode med diarré hos hestene.
Wrap er nemmere at opbevare end hø, da det kan stå ude,men det kræver en fuldstændig intakt indpakning for at holde ellers går det til.

images-13

Halm:

Halm er de stængler der er tilbage efter kornproduktionen, altså et restprodukt, der overvejende består af træstoffet Lignin. Lignin kan hesten ikke udnytte. Det har et energiindhold, et proteinindhold, et indhold af vitaminer og mineraler og et indhold af fordøjelige fibre der er næsten lig 0. Det er altså IKKE et grovfoder og bør ikke indgå som en faktor i foderplanen, da det ikke tilfører hesten nogen energi. Halm bør kun bruges som strøelse, eller hvis man ønsker at begrænse grovfodertildelingen en anelse. Det kan være hvis hestene får diarré, hvis grovfoderet indeholder meget protein eller hvis hesten er overvægtig. Lignin kan ikke nedbrydes i tarmen. Hesten findeler det med tænderne og de stykker det findeles i fortsætter ned igennem tarmen. Det skubbes sådan set bare videre og kan nemt give en forstoppelse, hvis det pakker sig sammen i et sving. Halm øger risikoen for mavesår hos hesten, hvis det bruges som eneste stråfoder.

Halm kan øge risikoen for allergi, hvis der er for mange svampesporer i. Det er vigtigt at halmen er helt tør inden man presser den i baller, da den ellers vil mugne og virke kolikfremkaldende. Er halmen misfarvet eller støver den, skal den kasseres. Vårbyghalm er det der tolereres bedst af heste. Rug- og hvedehalm har et endnu højere indhold af tungtfordøjeligt træstof end byghalm og virker derfor yderligere stoppende,

        download-9 download-1

Frøgræshalm:

Frøgræs slåes i græsplantens sidste udviklingstrin, altså efter at den har sat frø. Frøene sorteres fra og bruges kommercielt i landbrugsindustrien til græsplanter og stænglerne tørres og presses til frøgræshalm. Det meste af plantens træstof består på dette trin af ufordøjeligt lignin, ligesom for almindeligt halm, og det medfører et meget lavt energiindhold, et meget lavt proteinindhold, et meget lavt indhold af vitaminer og mineraler og et meget lavt indhold af fordøjelige fibre. Frøgræshalm bliver derved ligeså uegnet som hestefoder som halm. Det kan dog til nød bruges som strøelse eller som supplement til overvægtige heste. Frøgræshalm har en større risiko for at indeholde støv og skimmelsvamp end almindeligt halm
Hvis halm eller frøgræshalm bruges som eneste stråfoder vil mikroorganismerne i tarmen blive underernærede og trives dårligt. Hesten vil få nemt ved kolik og forstoppelse, både fordi mave/tarmfloraen forstyrres og fordi halmen ikke nedbrydes nok, men blot skubbes videre.

download-5 images-14

Artiklen ligger her på MalgreTout: http://www.malgretout.dk/2016/07/15/straafoderets-mange-udgaver/

Kilder:

Den Store Foderbog, Af Dyrlæge Nanna Luthersson. Udg. 2004

Politikkens Bog om hestens pasning og pleje. Udg. 2006

Hesteejerens Håndbog, Af Colin Vogel, Udg. 2005

Hestens pasning og pleje. Af Niels Tellerup, Udg. 2002

Hestehold- En Grundbog. Af  Eric Clausen, Jørgen Falk-Rønne og Egon Fræhr. Udg. 2014 af Landscenter for heste