Foder: Andre foderkilder

Müsli:
musli
Müsliblandinger findes der SÅ MANGE forskellige slags af, at det er svært at sige noget overordnet. Det kan være både tilskuds- og fuldfoderblandinger. Det man skal holde sig for øje er, at indgår der korn, er det ikke altid at kornet er varmebehandlet eller mikroniseret og det har som tidligere beskrevet ( se artiklen om korn her:) ret stor indflydelse for balancen i hestens tarmflora og hestens udnyttelse af foderet. Så den hellige gral er altså ikke velforvaret fordi man køber en færdig foderblanding. Man er nødt til at tjekke.
Det er også meget vigtigt at man ikke tilsætter müslien til noget andet foder, for at gøre foderet mere spændende for hesten, hvis så ikke foderplanen holder mere. Alt skal regnes med. Det er også vigtigt at man finder en foderblanding der passer til den enkelte hests behov, så ikke den får for meget protein eller for få mineraler, bare som eksempel. Gå grundigt til værks når du gransker varedeklarationenerne.
Ingredienserne i müsli vil som regel være korn, lucerne, fedt, urter, grøntsager, vitaminer, mineraler, elektrolytter osv. Rådfør dig evt. med en uvildig kilde og ikke en foderproducent eller sælger, for at vælge det rigtige.

Grønpiller:

groenpiller2

Grønpiller er kunsttørret græs/kløvergræs eller lucerne, der snittes og presses til piller. Grønpiller har et meget lavt stivelsesniveau, energien stammer fra fordøjelige plantefibre, og pillerne forbedrer livsvilkårene for mikroorganismerne i stortarmen. Grønpiller kan ikke erstatte almindeligt grovfoder, da strukturværdien er lille og de giver ikke mere tyggetid, og derfor ikke mere spyt, end korn. Har man heste med dårlige tænder, eller ældre heste, kan det godt erstatte en del af grovfoderet. Det kan endvidere være en god ide at opbløde pillerne i vand, da de kan svulme op, når de kommer i kontakt med hestens spyt og kan give spiserørsforstoppelse. Det nedsætter dog holdbarheden. De er rige på kulhydrat og protein og regnes for kraftfoder, ikke grovfoder.
Roepiller:
roer
Roepiller er et restprodukt fra sukkerproduktionen, hvor vandet og sukkeret fjernes. Tilbage er fibrene, der tørres og presses.
Det er et produkt der er MEGET velegnet til heste, da der er fri for sukker og har et højt energiindhold; ene og alene baseret på fordøjelige roefibre. Protein-, vitamin- og mineralindholdet er lavt. Det er virkelig en god energikilde, da roepillerne forbedrer stortarmsfunktionen og mindsker risikoen for sygdomme i fordøjelsessystemet. Roepiller giver hesten en god mætheds fornemmelse og egner sig til alle slags heste: Tykke, tynde, drægtige, forfangne, hårdtarbejdende osv. De er rige på calcium, salt og kalium og er derfor også gode at give heste, der får korn, da korn ikke rigtig indeholder meget af dette. Det er også godt at tilsætte tørfoder, da det gør hestens kost mere fyldig og fiberrig. Hestene vil også have en tendens til at æde langsommere og tygge foderet grundigere.
Pillerne skal blødes op i vand, da de ellers kan svulme op i hestens forsøjelsessystem og give fx spiserørsforstoppelse.
Betfor er også et roeprodukt: Det består af 65% roefibre og 35% melasse. Sukkerniveauet for produktet er på 23%. Sukkerindholdet gør produktet velsmagende og det egner sig derfor godt til småtspisende heste eller heste med et højt energibehov (konkurrenceheste osv). Det er pga sukkerindholdet, ikke egnet til overvægtige eller forfangne heste.
Speedi-Beet er et tredje roeprodukt. De har samme indholdet som almindelige roepiller, men her er roefibrene varmebehandlede/mikroniserede. Det gør at de kun skal stå i vand i 10 min i modsætning til roepiller og Betfor der skal stå i en del timer, før de er klar til servering.
Fælles for roeprodukterner er;  at når først pillerne er opløst i vand, er holdbarheden begrænset. Speedi-beet skal helst udfodres med det samme. Roepiller og betfor indenfor 1/2-1 helt døgn.
Olie:
images-8
Olie til heste vil normalt komme fra sojabønner, raps, solsikker, majs eller vindruekerner. Energiindholdet i olie er højt. Energiindholdet i 3 dl olie svarer til energiindholdet i 1 kg havre. Energiindholdet er det samme i alle olier, men indholdet af flerumættede fedtsyrer er forskelligt. Smag og lugt kan også variere. Majs- og rapsolie er det flest heste kan lide. Olie har ikke noget indhold af protein, vitamin eller mineraler. Fiskeolie og hørfrøolie har et øget indhold af flerumættede fedtsyrer og er gode til heste med hudproblemer. Hesten kan ikke udnytte olien fra 1. dag. Efter 14 dage begynder man at kunne se gavnlig effekt, men det tager hestens krop omkring 12 uger at kunne udnytte olien fuldt ud og man skal derfor lige give det lidt tid, inden man begynder at justere op eller ned på mængden.
Olie i hestens foderplan kan nedsætte behovet for korn og derved forbedre balancen i hestens stortarm og mindske risikoen for fordøjelsesrelaterede sygdomme. Overvægtige heste må ikke få olie og mængden af olie pr. måltid må heller ikke blive for stor ( for en alm. hest på 500 kg vil det dreje sig om max. 5 dl pr. dag). Men får man lavet en professionel foderplan, vil det heller ikke ske. Heste der har været forfangne og er blevet for tynde kan med fordel fodres med et tilskud af olie uden risiko for tilbagefald. Olien påvirker ikke stortarms bakterierne og giver ikke risiko for fejlgæring. Da olien indeholder mange kalorier er det godt at give til småt spisende/tynde heste, så man kan få noget energi i dem. Heste i hårdt arbejde kan øge deres præstations evne, hvis olie indgår i foderet. De får en mindre produktion af mælkesyre, glykogendepoterne i musklerne spares og hesten økonomiserer bedre med sin energi, man får også en hest med et mere stabilt blodsukkerniveau, i forhold til hvis der fodres med sukker og stivelse, og derved en roligere og mere velafbalanceret hest.
Man skal være meget opmærksom på at olien ikke udfodres harskt, da det er giftigt.
Hørfrø:
hoerfroe_1200px
Er et olieholdigt frø, der har afførende effekt. Hørfrø indeholder bestemte fibre, der binder vand og derved gør afførringsproduktet blødere. Hørfrø indeholder også flerumættede fedtsyrer, der har en gavnlig virkning på hår og hud. Heste med eksem eller udslæt vil derfor have godt af et tilskud hørfrø olie. For at opnå denne effekt er det bedst at bruge olie og ikke hele hørfrø.
Hele hørfrø skal helst bruges hele eller kogte. Ligger man dem i koldt vand øges cyanidproduktionen, og selvom der skal store mængder til, vil det kunne give en forgiftning. En hest bør ikke få over 100 gr. om dagen. Hørfrø er rige på protein og olie, men proteinet er af dårlig kvalitet.
Sojabønner:
sb
Mikroniseret soja: Sojabønner har et højt protein-, Lysin-,  og energiindhold. Det er faktisk den ingrediens der har det højeste lysinindhold, af de produkter man fodrer heste med. En del af energiindholdet skyldes olie og derfor har sojabønner et lavere stivelsesindhold end byg og havre. De har et højere fiberindhold end majs. Mikroniseret soja indgår i mange foderblandinger, men kan også købes løse. Det er velegnet til heste i vækst og heste i hårdt arbejde. Sojabønner SKAL varmebehandles, da de ellers er skadelige for hestene.
Sojaskaller: Sojabønnerne har en hård skal der som regel fjernes inden olieproduktionen. Denne skal bruges ofte i foderblandinger til heste, da de har et højt indhold af fibre, et lavt kalorieindhold og et moderat proteinindhold. De er derfor velegnede til heste der har øget behov for træstof og et lavt behov for energi. De er gode i blandinger til forfangne eller nyresyge heste og nøjsomme racer.
Sojaskrå: Er en rest fra sojaolie produktionen. Det er et fiber- og proteinrigt produkt, med lavt olieindhold. Produktet varmebehandles og herved opstår sojaskråen. Varmebehandlingen er nødvendig, ellers kan hestene ikke tåle produktet. Sojaskrå har et højt råprotein- og Lysinindhold. Energiindholdet svarer til havre. Mineralindholdet er lidt højere end i korn. Sojaskråen bruges til at øge protein- og lysinindholdet i foderblandinger, men kan også købes i løs vægt. Det er godt til avlsdyr, unge heste og heste i hårdt arbejde. Gamle heste eller heste med lever- og nyresygdom, kan have svært ved at tåle for meget protein, så her bør man vælge noget andet. Generelt får heste i Danmark for meget protein pga forkert foderplan og proteinet kan også være af for dårlig kvalitet. Det er ikke direkte skadeligt, men gør at hesten skal bruge energi på at skaffe sig af med proteinet, den kan have nemt ved at svede og urinen lugter stærkt af ammoniak. Sojabønner giver protein af høj kvalitet. Det der er vigtigt når man snakker proteinindhold er også om lysinindholdet er højt og det er det i soja.
Ærter:
Ærter er frø fra en bælgplante. De har samme høje energiindhold som havre, men med et proteinindhold der er 2-3 gange højere. Ærter har et højt indhold af lysin, der er en af de essentielle aminosyrer, som heste er meget afhængige af at få tilført, da de ikke selv kan danne dem. Lysin er den amminosyre heste oftest kommer i underskud af. Ærter/ærteflager har et lavt indhold af træstof, fibre og mineraler. Ærteflager vil som regel indgå i foderblandinger, men de kan købes løse. De er gode til avlsheste, heste i vækst og heste i hårdt arbejde, pga det høje energiindhold og det høje indhold af protein og Lysin. De kan ikke udfodres rå, men SKAL varmebehandles ( koges, dampes eller mikroniseres) da hestene ikke kan tåle dem ellers.
Melasse:
Melasse er et affaldsprodukt fra sukkerproduktionen og indeholder ca. 50% sukker. Energiindholdet svarer til havre. Protein og vitamin/mineralindholdet er lavt. Er hesten ikke småt spisende eller syg, skal man holde lidt igen med melasse, pga det høje sukkerindhold, der kan være en belastning for stortarms funktionen.
Melasse er sort/brunt, lidt klægt og det smager sødt . De fleste heste kan godt lide det og det er godt til at øge foderindtaget hos småtspisende heste, samt at det kan bruges til at skjule medicinsmag og mineraler i foderet. Melasse bliver ofte brugt i müsliblandinger eller som bindemiddel i snittet lucerne, da lucerne ellers kan smuldre en del og måske også støve.
Kan også forekomme som klidmelasse, hvor det blandes op med hvedeklid. Store mængder sukker/kulhydrat i hestens foder kan dog øge risikoen for stortarms forstyrrelser, med fejlgæringer, hævede ben, koliktilfælde, diarré og andre fordøjelsessygdomme til følge. Så det er bedre a lade energien komme fra fordøjelige fibre og olie.
Hvedeklid:
hkl
Klid er et affaldsprodukt fra kornproduktionen. Klid er den del der sidder mellem kernen og skallen. Klid har et moderat energi-, protein- og fiberindhold. Det har ikke kunnet bevises at klid skulle have en gavnlig effekt på fordøjelsen, men det siges at det binder vand i tarmen. Heste kan godt lide det, så nogen bruger det til at øge ædelysten. Klidets lave calcium indhold og høje fosforindhold, kan skubbe foderets calcium-fosforbalance i negativ retning, lige som med alt andet korn. Foder med lavt stivelsesindhold sammen med et godt grovfoder er langt bedere til at forbedre fordøjelsen end klid.
Gulerødder/roer:
download-8
Bruges mest som slik og beskæftigelse. De kan også bruges til at øge appetitten. Gulerødder/roerne skal være i en stand hvor man selv ville spise dem, altså fri for mug og jord, da de ellers kan være skadelige for hestens mave/tarmkanal. Har man forfangne ponyer eller heste, skal man holde igen med gulerødderne og roer, da de indeholder meget kulhydrat. Der udover består de mest af vand. Gulerødder indeholder en del caroten, der er godt for hesten.
Mash:
mashny
Mash er det, ligesom med müslien, svært at sige noget overordnet om. Da jeg var lille lavede vi en vælling med hvedeklid og kogende vand, som vi puttede æblestykker, gulerødder eller hørfrø i, hvis hestene skulle forkæles. Det er den rolle mash har fået. Mash er ikke et decideret foder, det er et supplement, noget man giver ved siden af det almindelige foder. Producenterne vil som regel have et bestemt fokus, når de laver en mash; Noget er udviklet som energiboost til konkurrenceheste. Det vil have et højt indhold af hurtige kulhydrater, til at opfylde hestens energireserver og gøre den frisk og veloplagt. Andre blandinger er lavet til at give noget ekstra sul på kroppen, ekstra fibre eller til at give foderet en ekstra god smag. Mash kan fx bruges til skjule medicin med dårlig smag, eller bruges til småt spisende/tynde heste.
Der er som regel en hvis mængde korn i produktet, og det er ikke i alle blandinger at kornet er varmebehandlet. Man KAN få mash hvor der er vitamin og mineral i, men som regel vil indholdet af dette være lavt. Der kan være grøntsager, krydderurter og lignende i for at gøre produktet velsmagende.
Elektrolytter:
mightymagic-3
Elektrolytter er en blanding af forskellige stoffer i deres saltform; fx natriumklorid, kaliumklorid, calciumcarbonat og de er en vigtig bestanddel i hestens krop. I alt foder er der en hvis mængde elektrolytter. Hø og fuldfoder indeholder normalt tilstrækkeligt, men bruger hesten i en periode flere elektrolytter end den indtager, vil den komme i underskud. Hesten udskiller hele tiden elektrolytter igennem sved, hestepærer, urin og udåndingsluft. og det kan tage måneder at rette op på, hvis først den kommer i underskud. Man kan derfor give det som tilskud. Man skal dog huske at de heller ikke må få for meget, da det er giftigt. Hvis hestens boks er drivvåd og hesten hele tiden er tørstig, får den sandsynligvis for meget. Både overskud og underskud af elektrolytter giver dårligere præstationer.
En hest kan på en dag med udholdenhedsridt nogen gange miste omkring 1 kilo salt og vi fodrer normalt med 25-100 gr pr.dag. Det betyder at det kan tage 10-40 dage at genoprette balancen. En hest i normalt arbejde vil dog på en varm sommerdag kun svede omkring 160 gr. .Heste der træner og konkurrer regelmæssigt, vil som regel have brug for tilskud.
Hvidløg:
Hvidløg gives som pulver eller granulat. Det bruges til at styrke immunforsvaret og til fluebekæmpelse.
Urter:
download-4
Heste udvælger selv urter under græsningen og man kan godt indtænke urter i sin græsmark, for at gøre græsningen mere alsidig og spændende. Mange urter har et højt indhold af mineraler og sporstoffer. Man kan også give tørrede urter som tilskud, her er det vigtigt at holde sig indenfor den anbefalede mængde.
Probiotika/mælkesyrebakteriekulturer:
Noget man kan give hesten for at forbedre dens fordøjelse, fx efter sygdom. Det bedste er dog at fodre med et godt grovfoder
Fuldfoder:
download-6
Er en foderblanding hvor der kun skal tilsættes hø eller wrap for at hesten er dækket ind, hvis man udfodrer det efter vægt og efter en foderplan ( I hvertfald i daglig tale. Lovgivningsmæssigt skal hesten være 100% dækket ind for at det må kaldes fuldfoder). Hesten skal som regel have 2-4 kg for at være dækket ind.
download-3
Tilskudsfoder:
En foderblanding der er udmøntet på at blibve udfodret sammen med korn og hø eller wrap. Der vil som regel også være en hvis mængde korn i tilskudsfoderet, udover vitamin og mineral, og det er derfor vigtigt at tjekke om dette korn er varmebehandlet. Det er også her vigtigt med en foderplan for at vide om hesten er dækket ind. Et eksempel kan være 1 kg tilskudsfoder og 2 kg havre, til en hest i let arbejde +grovfoder.
Anden foderplan:
Kan være en foderplan man selv sammensætter ud fra det man har eller det man gerne vil fodre med. Selvfølgelig regnet ud professionelt. Hvis man har heste gående der ikke er i arbejde, vil de som regel kunne klare sig med noget godt grovfoder og vitaminer og mineraler.download-2
LÆS EVT: DE FOREGÅENDE ARTIKLER:

Kilder:

Den Store Foderbog, Af Dyrlæge Nanna Luthersson. Udg. 2004

Politikkens Bog om hestens pasning og pleje. Udg. 2006

Hesteejerens Håndbog, Af Colin Vogel, Udg. 2005

Hestens pasning og pleje. Af Niels Tellerup, Udg. 2002

Hestehold -En Grundbog. Af Eric Clausen, Jørgen Falk-Rønne og Egon Fræhr. Udg.2014 af Landscenter for heste