Hestens Farver

280px-przewalskis-horse-036437

Hestens pigmentering i pelsen har oprindeligt været camouflage for hesten, så den kunne falde i et med naturen. De oprindelige farver var blakket grå eller blakket brun med ål, skulderstribe og tværstriber på benene. Mutationer i arvemassen har undertiden betydet at der er fremkommet enkelte individer med en ny farve. Den anderledes farve har betydet at hesten var mere udsat og som regel blev slået ihjel af rovdyr. Dermed forsvandt variationen igen.

1273571678377

Efter hesten blev domesticeret har heste med anderledes pigmentering ikke været så udsatte, da de ikke har levet i naturen, og der er dermed kommet en større variation i farverne.Der er også blevet avlet videre med disse heste og på den måde er variationerne opstået.

Den moderne hests grundfarver er brun, rød og sort.

Grundfarverne findes i variationerne blakket, gulbrun, palomino, gyldensort, pseudoalbino, sølvtonet og champagne. Andre variationer i pigmenteringen er pangaré, rabicano, sikkelshåret, konstant skimmel, blommet skimmel, æbleskimmel, pletter i kropsfarven og striber.

Hvide aftegn er opstået som mutationer i den tid hesten har levet i sameksistens med mennesket.

fjordhestens-farver

Hestens hår består, mikroskoperet, af 2 typer pigment: eumelamin, der er brunt eller sort og phaeomelamin der er nuancer fra gult til rødt. Det der er afgørende er hvor tæt pigmentkornene ligger. Heste med samme pigmenttype og tæthed, med undtagelse af hvide aftegn på ben og hoved, kaldes ensfarvede. Heste kaldes enslødede når de har har farve over hele hårlaget, bortset fra hvide aftegn, men hvor farven består af forskellige typer og tætheder af pigmenet.

febf58f4affdc0f4544ba7677a6fc314f29bc451f4bc0a5e4f19e0471c18a742

Den brune farve består fx af en blanding af sort eumelamin og rødt phaeomelamin. Eumalaminet dominerer som regel ben, man og hale og phaeomelaminet som regel kroppens centrale del.

image13

 

Genetik

I alle hestens celler ligger dens komplette arvemasse. Arvemassen består af 64 kromosomer i en DNA streng med 31 autosom par og 1 kønskromsom par. Cellerne er specialiserede i forkellige ting og de vil lukke ned for de dele af DNA strengen som de ikke skal bruge. I de dele der skal bruges, kører små proteiner op og ned og aflæser arvemassen. DNAet er en skabelon med opskriften på det cellen ( og alle andre celler) er specialiseret i og cellen står så for produktionen. Det er i disse processer der kan ske fejl.

Hvert kromosompar består af et kromosom fra faren og et kromosom fra moren. Det ene kan dominere over det andet (både hoppen og hingsten kan være bærer af det dominante gen). Udfaldet af dette vil bestemme fænotypen, som er den endelige fremtoningsfarve. Bag dette ligger genotypen, som er farvekromosomet fra faren og farve kromosomet fra moren. Disse kan være ens og de kan være forskellige. For at forenkle det bruger man bogstaver. Hvis faren har et A og moren har et A er den homozygot. Det er den også hvis faren er a og moren er a. Er moren A og faren a er den heterozygot. De store bogstaver er de dominante gener og de små bogstaver er de recessive. De dominante gener behøver ikke være til stede i dobbelt dosis for at slå igennem. De kan ikke bæres skjult. Det kan de recessive og de SKAL være tilstede i dobbeltdosis for at slå igennem.

 

13439115_10154345711503453_2153521960048815927_n             5041ea47f5fb6c17602315829cb90ea8

Hvis vi siger at hingsten donerer et A for brun og hoppen et a for sort, så bliver føllet brunt. Hvis begge forældre har aa, bliver føllet sort. Har begge forældre AA bliver føllet brunt. Når føllet er Aa vil den have et skjult anlæg for sort. Dvs at hvis den parres med en Aa, kan den lave både brunt og sort. Vil man have sikkerhed for fænotypen sort skal begge forældre være genotype aa for sort.

c20cfcb1f1f2f57020d8c79c98bbec37

Rød er en recessiv farve. Parrer man 2 røde heste vil der komme rødt HVER gang. Parrer man en rød ee og en sort aa vil det røde ee slukke for det sorte pigment og føllet bliver rødt.

dsc_0097

Skimmel G dominerer over alle andre farver. Dvs at en ikke skimlet hest ikke kan være bærer af skimmelgenet. GG og Gg vil altid være skimmel. GG vil altid avle skimlede afkom ligegyldigt hvilken farve der krydses med. Gg vil avle 50 % skimler med en ikke skimlet hest. To Gg skimlede heste vil få 75%skimlede afkom.

Brune heste kan avle brune, røde og sorte afkom i forskellige farvevariationer. To røde kan kun få røde, men de kan også forekomme i forskellige variationer i farven.

2 sorte kan få både sorte og røde afkom hvis de har skjult anlæg for rød. En brun EE og en rød ee, vil altid få brunt afkom. To brune Ee kan få brune og røde.

ARTIKLEN VAR I HEST OG RYTTER OKTOBER 2016:

hrokt

Kilder

Anne Phaff Ussing, Hestens Farver, 1. udgave 2000

Grethe Næsby, En god hest har ingen farve, Ridehesten 11.09

Rick Parker, Equine Science, 2.edition 2003

Wikipidia, DNA replikation