Mavesår hos hesten

download-2
Hesten er bygget til at spise små portioner græs og urter hele døgnet. Hestens fordøjelsessystem er specialdesignet til at nedbryde netop disse emner og også at omsætte dem hele tiden. Sætter vi hesten i en boks og fodrer den med store mængder korn et par enkelte gange i døgnet, gør vi noget der går imod dens natur.
Hesten producerer mavesyre hele døgnet. Spyttet der imod producerer hesten kun når den spiser. Spyttet dannes når hesten tygger, og kommer med foderet ned i mavesækken, hvor det neutraliserer mavesyren vha. dets indhold af bikarbonat. Spyttet er en vigtig brik i opretholdelsen af en naturlig balance i mavesækken. I naturen spiser hesten 16-18 timer i døgnet og vil derfor have et konstant flow af spyt( og mad) ned i maven. Dette giver det optimale forhold mellem den sure mavesyre og det syreneutraliserende spyt.

 “1 kg hø/græs giver: 3500 tyggebevægelser = 10-12 l spyt
1 kg korn/müsli giver: 800-1200 tyggebevægelser = 3 l spyt
I det fri producerer hesten 40-50 l spyt i døgnet”

Når hesten tygger 1 kg grovfoder(græs/hø/wrap/lucerne), laver den ca. 3 gange så mange tyggebevægelser, som den ville gøre, hvis den spiste 1 kg korn/kornprodukt. Og den danner 4 gange så meget spyt under tygningen af grovfoder. Der udover har den også noget at lave i de 40- 50 min, det tager den at spise grovfoderet, i modsætning til de 10 min. det tager den at spise kornet. Det vil give mindre stress. En hest skal helst ikke gå uden grovfoder i mere end 4 timer.
Foderet opholder sig normalt max. 1 time i mavesækken før den tømmes og foderet forsætter videre i tarmen. Giver man fx en 500 kilos hest mere end 2-2,5 kg foder ad gangen, kan den have svært ved at nå at nedbryde foderet. Hvis ikke foderet er ordenligt fordøjet, vil det skabe yderligere ravage længere nede, hvor også tarmens slimhinde påvirkes, af syreindholdet.
mavesaar
Der er i mavesækken hos hesten en hvid og en rød del. Den røde del producerer mavesyren og den hvide del skal gerne hele tiden indeholde lidt foder og spyt, for at mavesyren ikke sprøjter over fra den røde del og ødelægger maveslimhinden. Uden foder er maveslimhinden ubeskyttet og syren kan ætse overfladen af maveslimhinden væk og efterlade sår. Jo længere tid hesten går med det, jo dybere vil sårene blive.
En hest med mavesår kan have følgende symptomer: nedsat appetit, vægt tab, dårligere præstationer, den kan stå i mærkelige stillinger, have koliksmerter/gjordkramper, den kan være krybbebider, have diarré, mat pels og dårligt humør. Ultimativt kan den dø af sårene, hvis ikke de behandles.
figure3
Mavesår diagnosticeres vha en kikkertundersøgelse, hvor dyrlægen kan se hestens maveslimhinde. Det kan være en langvarig process at slippe af med mavesår igen. Så snart der er mistanke om mavesår, skal man gå igang med forebyggende behandling.
sommer-2009-014
Forebyggelse: Godt grovfoder og den skal have adgang til det hele tiden. Bruger man kun halm som stråfoder, øges risikoen for mavesår med 4,4 gange. Det skal være græs/wrap/hø/lucerne/grønhø og af høj kvalitet. Hesten skal gå ude som meget som muligt, helst på græs. Mængden af korn skal begrænses, stivelse øger risikoen for mavesår, især hvis det udfodres i store mængder. Lucerne er rigtig godt til heste med mavesår, da det giver den største spytsekretion. Trænger hesten til at tage på, så giv den olie istedet for korn/kornprodukter, evt blandet med roepiller og lucerne. Og så skal hesten altid have adgang til vand, også på folden. Mangel på vand giver øget risiko for mavesår.
Ændrer man fodringen kan mavesår i den hvide del forsvinde i løbet af 4-6 uger. Mavesår i den røde del har lidt sværrere ved at hele. Disse vil ofte være stressbetingede, hvor mavesår i den hvide del er foderbetingede.
 46bb1b4dc74959ff785c2efd771222ae_f239
Kilder:
Den store foderbog, Nanna Luthersson,1.udg.1.oplag, 2004
Mavesår hos heste. Foredrag af Nanna Luthersson
download-9