Foderrelateret sygdom: Dårlige hove

images-6
Foderet har en enorm betydning. Mange køber dyre tilskud ( biotin etc), men i virkeligheden har tilskuddene ikke den store effekt, hvis ikke grundfodringen er på plads. Tilskud af et enkelt vitamin eller mineral vil ikke betyde det helt store. Det der er vigtigt er at man får lavet en foderplan, hvor man sørger for at hestene er dækket ind med ALLE vitaminer og mineraler. Dette kræver som nr.1 en analyse af grovfoderet.
Når hesten får et godt grovfoder (græs/hø/wrap/lucerne/grønt hø), med store mængder fordøjelige plantefibre (cellulose og hemicellulose) vil bakterierne og mikroorganismerne i stortarmen stortrives. Det vil starte et lille kraftværk, der som side effect danner varme. Organismerne vil være istand til at nedbryde den cellulose og hemicellulose som foderet indeholder, og omdanne den til næring til hesten og fordøjelige proteiner. Det gør at hesten bliver selvforsynende med b-vitaminer ( inkl. biotin, der tit gives som tilskud til heste med dårlige hove ), og at en lang række nødvendige mineraler bliver gjort optagelige i tarmen, så hesten kan udnytte dem og de ikke bare fiser lige igennem. Der udover sikrer det at hesten kan holde varmen.
download-6
Hvis man fx. kun fodrer sin hest med korn/kornprodukt og halm (lignin=ufordøjeligt træstof), vil mikroorganismerne og bakterierne mistrives. Det sker, fordi at de mikroorganismer, der producere vandopløselige vitaminer som B- og K- vitamin underforsynes og dør. En stor mængde korn/kulhydrat hver dag øger syreproduktionen, da restproduktet af sukkerforgæring, er mælkesyre. Syren gør, at de mikroorganimerne i tarmen der ikke kan klare syren, dør. For at have et godt miljø i tarmen, kræver det, at hesten er forsynet med grovfoder af høj kvalitet. Et lavt antal af tarmbakterier, betyder at fordøjeligheden af foderet bliver mindre og mange næringsstoffer vil forsvinde med hestepærerne ud igen.
Heste i underskud
hestens-hov-3-e1442419713841
Mangel på fordøjeligt træstof( cellulose/hemicellulose) er et mere udbredt problem for heste, end mangel på energi. Du kan vurdere med øjnene om hesten får energi nok, det er straks sværere at se om den får træstof nok. Det tager lang tid at rette op på hvis først hestens tarmbakterier er ude af balance, og de komplikationer der kommer heraf ( dårlige hove, kolik, tarmslyng, diarré). Det er langt nemmere bare at få hesten til at tage på fordi den er for tynd.
Det er vigtig at hesten er dækket ind med tilstrækkelige mængder protein, vitamin og mineral igennem fodringen, for at få den optimale effekt af eventuelle tilskud. Når grundfodringen er på plads kan man overveje, hvad der så skal ske.
Hvis man gerne vil gøre noget ekstra for en hest med dårlige hove, kan man give hesten de stoffer der er vigtige i hornproduktionen; Det er essentielle aminosyrer ( altså de få aminosyrer som hesten ikke selv kan danne), spormineraler ( svovl, zink og kobber) i letoptagelig form, aminosyrer ( lysin og metionin) og biotin (b-vitamin).
Det vi forbinder med dårlige hove er at: hovene flækker, hesten taber skoene, hovene smuldrer indvendig, den får bakterie- eller svampeinfektioner og den får hovbylder. Årsagerne til dårlige hornkvalitet kan være: medfødt, våde folde, forfangenhed, for meget sukker/stivelse i fodringen( for meget kraftfoder, for meget korn, forkert græssammensætning og mangel på protein, vitaminer og mineraler i foderet).
 Forfangenhed
Forfangenhed er en betændelses tilstand i hoven. der kommer af forkert/overdreven fodring. Det er en meget smertefuld lidelse for hesten og det kan vise sig ved at hesten i starten kan være meget stiv og uvillig til at gå. Den kan prøve at stå tilbagelænet, for at aflaste vægten på forhovene. Forhovene kan være varme og man kan evt. mærke puls på indersiden af forbenene.
                           download-1
Ubehandlet kan symptomerne sprede sig til bagbenene og til sidst vil hesten slet ikke rejse sig.
Det der sker er at de strukturer der binder de indre og de ydre lameller i hoven sammen, nedbrydes af enzymer fra stortarmen.De bakterier der dør  pga for surt miljø under fordøjelsen, frigiver en masse toksiner og enzymer der påvirker hestens krop. Bla. nedbryder de forbindelsen imellem de indre og de ydre lameller i hovene. Der vil være nedsat blodgennemstrømning i de inderste lameller, hvilket giver iltmangel og nedbrud af væv. De indre lameller i hoven har stor blodgennemstrømning og nerveforsyning, derfor er det meget smertefuldt for hesten når der sker nedbrud. Blod og væske vil sive ud i de omkringliggende væv, lamellerne løsnes fra hinanden og hovbenet sidder ikke længere fast inde i hovkapslen. Hele hovbenet kan løsnes og synke ned mod, og nogle gange også igennem, sålen. Man kan dog nå at forhindre dette med behandling.
downloadimages-4
Kronisk forfangenhed giver ændringer i hornvæksten, hvor hoven bliver lav og lang ( det er svært at beskære hesten fordi den har smerter), man kan have blodudtræk i sålens lameller( pga hovbenets tryk ned mod sålen) og da hornet vokser hurtigere efter en forfangenhed, pga overskud af næring i blodet, vil hovvæggen blive lang og den hvide linje, bred og porøs. Hesten vil være i farezonen for svampe- og bakterieinfektioner i den hvide linje ( whiteline disease)  og den dårlige hornkvalitet kan give tendens til hovbylder og til hove der flodser og revner.
                 download-3      images-5
Foderets betydning:
Græssets fordeling af energi, protein og fibre er afhængig af græssets alder, type og hvornår på sæsonen man er. Græsset vil i starten af sommeren have et højt energiindhold, højt protein indhold og lavt fiberindhold. I løbet af sommeren falder energi- og proteinindhold og fiberindholdet stiger. I slutningen af september kan en almindelig hest på vedligehold (dvs en hest der ikke er i arbejde eller ifol), kun lige få sit energibehov dækket. Mens den kun er ca. halvt dækket ind i forhold til protein. En hest i ridning vil have et større behov for protein, da den skal have noget at sætte muskler af og den skal have noget til vedligholdelsesprocesserne i kroppen. Så¨selvom der er græs nok, er der ikke nødvendigvis protein, vitamin og mineral nok.
download-5
Græssets sammensætning
En anden ting der betyder rigtig meget, er græssets sammensætning. Man kan købe græsblandinger til heste, der er skræddersyede til dem, men hvis man selv sammensætter, skal man huske at der ikke må være for meget stivelse/fruktan i græsset. Kløver indeholder meget stivelse, der minder om det der er i byg. Hesten har svært ved at nå at nedbryde det i tyndtarmen, ligesom med byggen, og derfor vil der komme store mængder stivelse ud i stortarmen. Store mængder kløver i græsmarken kan derfor starte nogle uhensigtsmæssige processer og ende ud i forfangenhed, white line disease, diarré, kolik, tarmslyng osv. Svingel og rajgræs opbober også store mængder kulhydrat(fruktan). Mens Timothé og cikorie indeholder minimale mængder af fruktan. Det kan man tænke ind i sin sammensætning af græsfrø til græsmarken.
Nøjsomme heste skal ikke have det samme som heste i hårdt arbejde. De kan måske slet ikke gå sammen.
Hvis man lukker den forfangne hest ud på en stubmark, hvor der lige er slået halm eller hø, så gør man den en bjørnetjeneste. Indholdet af fruktan/kulhydrat er langt højere i stængelen end i bladene. Så godt tørt hø er meget bedre til den forfangne hest end en mark med stængler. Det er vigtigt ikke at sulte en forfangen hest, da dens krop er i krise, men den må ikke få stivelse.
images-2
 I gamle dage…
I gamle dage havde engene mange forskellige græsser og urter, som hestene kunne vælge af, men efterhånden som vi har overtaget styringen med beplantningen, har vi nu græsmarker med meget få græsarter og ingen urter. På de fleste græsmarker vil calcium/phosphor indholdet være 1,2:1, hvor føl, avlsdyr og plage kræver 2:1.
bukkehov1
Kobber- og mangan indholdet er som regel også for lavt og proteinindholdet falder i løbet af sommeren. Så hvis man ikke er obs, vil føl og plage sidst på sommeren være i underskud og de kan være i farezonen for at udvikle ocd, osteochondrose, fysitis, wobblesyndrom, bukkehov og senestyltefod.
Begynder man i en sådan situation at fodre med korn, vil det ikke give særlig meget protein ekstra. Det vil der imod give et højt stivelsesindhold i foderet, hvilket øger risikoen for vækst forstyrrelser og forfangenhed. Man skal i stedet tilføre protein i form af lucerne, sojaskrå eller proteinholdige vitamin/mineralblandinger. Der findes specielle blandinger der er gode. Får føllet for meget næring, men ikke nok protein og mineral til knogledannelsen, vil føllets krop vokse så hurtigt at fx bøjesenerne ikke kan følge med og pludseligt står føllet stejlt, med bukkehove eller senestyltefod. Det er blodets høje indhold af kulhydrat fra foderet, der sætter gang i insulinproduktionen og starter en øget produktion af væksthormon. Væksthormon sætter gang i celledelingen i bruskcellerne, i vækstlinjer og ledflader. Og hvis der ikke samtidig er de ingredienser der skal til, for korrekt forbening af disse celler ( protein og mineraler) vil det give forstyrrelser i vækstlinjerne. Noget der vil nedsætte holdbarheden af hesten på sigt. Her er det vigtigt at man sætter ind med korrekt fodring, beskæring og evt. smertestillende medicin, så føllet ikke permanent udkikler bukkehov.
imagesFøl har ikke en veludviklet tarmflora fra starten af. Det får de først når de er omkring 9-10 mdr. For at udvikle en stabil bakterie population i tarmen, er det vigtigt at føllet fodres med grovfoder af højkvalitet og ikke en masse stivelse. På denne måde vil grundlaget for gode hove, gode knogler, godt immunforsvar, god mave/tarm flora osv dannes. Foderet har en enorm betydning for organismen, da alle processerne i kroppen hænger sammen og påvirker hinanden og de styres alle af foderet.
images-3
Kilder:
Den store Foderbog. Af Dyrlæge Nanna Luthersson