Kissing Spine

              ksmdh1ksmdh2
Dette er den første artikel jeg lavede. Den var i i septembernummeret af Hest og Rytter i 2015 og handlede om Kissing Spine. Den blev til fordi jeg havde en hoppe med Kissing Spine og jeg prøvede at sætte mig ind i hvad sygdommen kunne skyldes og hvad jeg kunne gøre. Jeg har altid redet ungheste og aldrig haft nogen af dem syge, så kunne ikke forstå hvis det skulle være min skyld som rytter. Jeg var meget forvirret over de mange forskellige meldinger jeg fik fra forskellige dyrlæger. Hver gang jeg ringede til en ny dyrlæge, fik jeg en ny forklaring. Så jeg begyndte at grave lidt i det. Jeg har læst til læge, så jeg kunne godt læse de undersøgelser, artikler og forskningsbaserede ting der forelå. Jeg snakkede med Nicolai Jarløv (http://www.ridehesten.com/nyheder/interessant-foredrag-om-kissing-spine/35510), der er en af de dyrlæger der ved mest om det, og dyrlæge Sarah Mille Krasnik. Jeg fik lov at låne hendes speciale om Kissing Spines. Og fandt ud af at det faktisk er forbavsende lidt man ved om sygdommen. For mennesker indgår der millioner af mennesker i undersøgelserne, og inden da har man undersøgt på forsøgsdyr, det er en helt anden snak indenfor heste. Her var den undersøgelse min egen dyrlæge refererede til på 25 heste og der forelå en anden undersøgelse der viste fuldstændig det modsatte. Der er ikke mange penge til forskning indenfor hesteverdenen desværre. Man kunne indsamle sundhedsdata anonymt, men det er dyrlægerne meget forsigtige med, måske fordi de er bange for at miste kunder.

Nå tilbage til hesten. Jeg red hende til som 4 års, så hun var udvokset og jeg har redet hende ligesom jeg har redet de andre. Hun har været meget anderledes at ride end de andre. Meget uvillig hele tiden og på tværs. En hest der altid var glad, men som bare ikke rigtig gad dressuren, troede jeg. Hun var glad når vi var i skoven, men arbejdet på banen var bare noget øv for hende. Jeg har også prøvet at ride den hingst hun var efter og farbroren og de havde lidt af det samme; småbukkede eller småstejlede hvis man krævede noget af dem. Jeg ved hvordan hun er vokset op og nogenlunde hvad hun har fået at spise: Græs og kovit( vitamin/mineral til køer) i fodertønde om sommeren. Valset byg og halm om vinteren. Den vinter hun har gået ude i løsdrift, fik hun for våd og sukkerholdig wrap. Der udover var hun syg den vinter hun gik ude og tæt på at dø. Jeg ved ikke helt hvorfor. Da jeg købte hende begyndte jeg at give hende hø, olie, tilskudsfoder, roepiller og hørfrø, ved siden af det valsede byg hun fik i forvejen. Da jeg flyttede hende kom hun helt af korn og tilskudsfoder og jeg tilførte endvidere lucerne. Jeg havde et rimeligt indgående kendskab til hende og købte hende for at kunne give hende de rette betingelser, da hun havde haft kolik nogle gange og altid havde dårlig mave. Hun var broncemedalje hoppe og havde en helt fantastisk gang. Hun var meget flot bygget og havde et super temperament, så det var synd og skam. Rigtig dejlig hest, som jeg rigtig gerne ville have avlet med. Men det forekom mig bare forkert at avle med en syg hest, når nu der findes så mange andre. Det var ellers det jeg blev rådet til af dyrlægen.


wirbelsaule

KISSING SPINE: Vi river os i håret!!
af Camilla Feveile Rasmussen

Det nemmeste ved kissing spines er at beskrive de ting vi ikke ved. Der er mange, der mener forskellige ting, men der er intet bevist med sikkerhed.

Når hesten fødes vil dens rygrad som regel bue let opad og der vil være store mellemrum imellem torntappene. Torntappene er på dette tidspunkt ikke færdigforbenede. De fleste pattedyr er meget bløde ved fødslen ( for at de kan komme igennem fødselskanalen) og en del af det der skal blive til knogler, er stadig kun brusk. I løbet af de første måneder rettes rygsøjlen delvist, torntappenes form ændres så de bliver længere og interspinalrummene mindskes. Frem til 12 måneders alderen vil rygsøjlen blive ved med at rettes op og når hesten er udvokset vil den have den rette form.

Som udvokset har hesten har 7 halshvirvler (C1-C7), 18 brysthvirvler med ribben (T1-T18), 6 lændehvirvler (L1-L6), 5 korsbensknogler (S1-S5) og 18-21 halehvirvler (Cy1-Cy21). Rygradens led virker som hæfte for muskler og ligamenter og den beskytter nerver. Hver af leddene består af et korpus og forskellige fremspring der giver hver knogle sit udseende og funktion. Ovenover korpus danner samtlige hvirvler, ned til korsbenet, et hulrum hvori rygmarven løber. Ovenover dette hulrum sidder facetleddene og torntappene. Facetleddene stabiliserer rygsøjlen imod for store udsving i bevægelse.Torntappene (T1-S5) er hæfte for de store muskler og ligamenter der er med til at bevæge og stabilisere rygsøjlen. Torntappene varierer i størrelse således at de stiger i højden, og danner mankestykket, frem mod og igennem T4-T7. I dette stykke peger torntappene mod krydset. Fra T6-T7 til T12-T15 falder de i højden. T15 eller T16 vil som regel være den mest opretstående og herefter ændres retningen, således at de peger mod hovedet, i de sakrale led.
Interspinalrummet er afstanden imellem to torntappe. Interspinalrummet betegnes som for tæt, når mellemrummet imellem torntappene bliver under 4mm. ( I Tyskland siger man dog visse steder at det er under 8 mm) Der er heste der har for tætsiddende torntappe flere steder.

images

Røntgenundersøgelsen:

Sender vi hesten i røntgen, for at få taget et billede af dens ryg, enten fordi den har ondt i ryggen eller i forbindelse med salg, kan vi få at vide at den har Kissing Spines. Kissing spines er i virkeligheden en meget dårlig betegnelse, for den dækker over 3 forskellige mulige resultater:

Resultat 1: Hesten har for tætsiddende torntappe uden symptomer.
Resultat 2: Hesten har for tætsiddende torntappe med symptomer, der ved nærmerer granskning viser sig, ikke at skyldes de tætsiddende torntappe.
Resultat 3: Hesten har for tætsiddende torntappe med symptomer, der viser sig at skyldes de tætsiddende torntappe.

images (26)

Så der burde måske være 3 forskellige diagnoser. Det ville gøre det nemmere både for ejere, forsikringsselskaber, købere, i forhold til forskning og i forhold til at vælge behandling. Resultat 3 er jo nok det der i bund er Kissing Spine, hvor de andre 2 er for tætsiddende torntappe.

For resultaterne 1 og 2 skal man holde sig for øje, at der er stor usikkerhed i en røntgenundersøgelse. I undersøgelsesrummet betyder det rigtig meget at hesten står helt korrekt, Når hesten bevæger hovedet og ben, påvirkes mellemrummet imellem torntappene. Hvis hesten er bedøvet og står med hovedet nedad eller hvis den står med et ben frem eller tilbage, så er røntgen billedet allerede mindre troværdigt. Her kan der med fordel tages et ekstra røntgenbillede, hvis det har stor betydning, i forhold til hvad der skal ske med hesten. Det er levende dyr og derfor er det svært at have samme standard for alle billeder.

Der er en undersøgelsesmetode der er lidt mere sikker, det er Berners metode. Her måler man på røntgenbilledet længden af et interspinalrummet, ved hjælp af referencelinjer. Denne metode er lidt mere besværlig og bruges ikke. Men her kan man komme udenom usikkerhederne ved bevægelse.

images (25)

I røntgen resultat 2, hvor hesten har for tætsidddende torntappe OG ondt i ryggen, kan smerterne komme af ting, der ikke har noget med torntappene at gøre. Det kan være noget en dyrlæge, en kiropraktor eller anden behandler kan hjælpe med, ELLER ved en ændring i ens træning. Derfor er det ekstremt vigtigt, at der er lavet en grundig beskrivelse af hesten, samt en klinisk undersøgelse, INDEN man sender sin hest til operation/aflivning.

Resultat 3 får man ved, i den kliniske undersøgelse, at lægge blokader ind i området, hvor torntappene sidder for tæt. Ophører smerten, skyldes smerterne de tætsiddende torntappe.
Smerterne skyldes tit inflammation omkring ligamenter, muskler og knogler. Langvarig inflammationen, vil nedbryde eller/og deformere knoglen og irritere ledkapslerne. Man ved ikke præcist hvorfor inflammationen opstår.

download

Røntgenbilledet:

De fleste dyrlæger bruger en grad 0-4 for at beskrive røntgenbilledet (der findes også en grad 0-7, som hovedsagligt bruges i Tyskland):

– Grad 0: Ingen røntgenforandringer

kissing_sp1
– Grad 1: Formindskelse af interspinalrummet (< 4 mm).

1
– Grad 2: Tab af interspinalrum med moderat nedbrydning af den yderste del af torntappene.

2
– Grad 3: Svær nedbrydning af torntappene evt. med tværgående fortykkelser eller røntgen opklarede områder.

4

– Grad 4: Svær nedbrydning af torntappene, ændringer i formen på torntappene og evt. dannelse af tværbroer.

images (24)

Det er vigtigt at pointere at heste i alle af disse røntgengrupper kan være uden symptomer. Grand Prix heste kan have grad 4 forandringer uden symptomer.

Den behandling der oftest henvises til er: Operation eller træning. Jeg vil undlade at gå i detaljer med behandlingerne her.

If Horses Could Speak 2

Årsagen til Kissing Spine:

Det der er teorier om som mulige årsager til Kissing Spines er: arv, ridestil, fodring, kropsbygning, fedme, fedme under opvækst, dårligt tilpasset sadel, for tunge ryttere, svajryggethed hos hesten, leg på folden, overrivninger i ligamenter og sener rundt om knoglerne og at knoglerne presses så hårdt sammen at der opstår betændelse. Den enkelte hests smertetærskel og hvor meget den er i arbejde, har sandsynligvis også betydning i forhold til, om man opdager de tætsiddende torntappe eller om hesten har gener af det.
Når man sætter sig ned og læser om det, opdager man at INTET er bevist. De ovenfor nævnte ting er alle teorier.
De undersøgelser der er lavet med et nogenlunde statistisk brugbart antal heste ( 200-900 heste), er alle om forekomsten af for tætsiddende torntappe, på heste uden rygproblemer. Altså man har taget en stikprøve for at finde ud af hvor mange heste har for tætsiddende torntappe uden i det givne øjeblik at have gener af det. Her anslåes det at mellem 40-60% af ALLE heste har for tætsiddende torntappe, alt efter hvilken undersøgelse man vælger og hvad kriterierne er.

Her er hvad der findes omkring årsagerne til Kissing Spine:

gymbios_1_160b

Arv:

Omkring arv er der lavet en dansk undersøgelse af 25 varmblodsføl, man sendte i røntgen da de var 9-88 dage gamle. Ud fra dette ville man prøve at få en idé om, om føllene fødes med det. Ingen af føllene havde unaturlige forandringer på røntgenbillederne.

Dyrlæge Thomas Weinberger, der er daglig leder af en hesteklinik, fandt lige det modsatte. Han røntgenfotograferede føl og fulgte dem til de var 4 år. Han opdagede at kissing spines fandtes allerede hos føl der lige var kommet ud af hoppen og konkluderede at det var medfødt.

Afstamningssammenligninger har dog ikke kunnet konkludere nogen bestemt arvelighed, ifølge udtalelse af Dyrlæge Gerd Brunken.

Heste fra 1-3 år kan have røntgenforandringerne i alle graderne på røntgenskalaen (1-4).

Vil man skal bevise noget om arv, skal man have et meget stort antal heste, man skal følge dem fra fødsel til død og man skal gerne følge deres afkom.

rollkur2

Ridestil:

Det der er omkring ridestil er, at det formodes at længerevarende forkert træning med høj hovedholding og sænket ryg, kan være med til at bringe torntappene tættere sammen. Biomekaniske studier har vist, at en sænkning af hestens hoved og hals medvirker til, at torntappene bringes længere fra hinanden, hvilket I VISSE tilfælde kan bedre tilstanden. Faktisk har træning af Kissing Spines heste bedre prognoser end operation.

              images (3) images (2)

Dyrlæge Sarah Mille Krasnik har lavet en undersøgelse med 33 uredne heste (15 1 års og 18 2 års). Her havde 12 % af hestene et interspinalrum på under 4 mm og 36 % af dem havde knogleforandringer. Uredne heste har også røntgenforandringer og det kan jo på ingen måde skyldes dårlig ridestil.

ff4dfbb709ecf0477d52ce63edec45f1

En obuktion af urhesten Equus Occidentalis der levede fra 40.000-20.000 f.kr, viste at den havde for tætsidende torntappe. Det var først omkring år 500 f.kr at heste blev tæmmet og redet.

6838-2

Fodring:

Fodring ved man har indflydelse på knogleudviklingen. Det er vigtigt at tilpasse fodringen efter hestens alder, så den har de rette byggesten at vokse ud fra. Der er 3 stadier der har betydning: Det er fra de fødes til de fravænnes ( 0-1/2 år), fra de fravænnes til de er udvoksede ( 1/2 år -3,4 eller 5 år) og fra de er udvoksede og fremefter. Det er fordelingen af kulhydrat, protein og vitamin/mineral, der er vigtig.
Indtil hesten fravænnes, har den kun behov for protein og vitamin/mineral i krybbefoderet, da den får resten fra moderens mælk. For meget næring, vil forstyrre deres vækst.
I tiden som plag har hesten et stort behov for fx. de mineraler der hjælper til forbeningen af knoglerne. I Korn er forholdet i calcium/fosfor forkert i forhold til vækst. Der er meget kulhydrat i korn og det gør også at knoglerne vokser for hurtigt. Fodring er ikke undersøgt specifikt i forhold til Kissing Spine, men kun i forhold til knogleudviklingen generelt. Det er dog bevist at foderet har betydning i forhold til udvikling af fx. OCD.
Generelt kan man sige at alt i en organisme består af celler og foderet påvirker hver og en af dem.

adawyfrance

Kropsbygning:

Fuldblod har, sammen med araberen, en lidt kortere ryg end de fleste andre heste. Hos fuldblodsheste er toppen på torntappene næbformede og de får derved et smallere interspinalrum. Forskellige undersøgelser tyder på at omkring 45% af fuldblodshestene, har for tætsiddende torntappe. Travheste avles med lange rygge og her ses Kissing Spine stort set aldrig.
Kissing spine ses heller ikke hos ponyer, der har en lidt anden kropsbygning end heste.
Studier fra Landscenteret har vist at kropsbygning og type nedarves med en arvelighedsgrad på 0,45 på en skala fra 0-1. Dette er undersøgelser der beror på et større antal heste og et stort antal racer.

images (27)

Skader:

På toppen af torntappene i ryg regionen hæfter ligamentum supraspinale. Ligamentet er et hyppigt sted for skader. Ved overdreven bevægelse af rygraden kan der ske en overrivning af de små senefibre. For at styrke senefibrene danner kroppen en masse osteoblaster (knogleceller). Der kan herved ske en pålejring af knoglevæv, de steder hvor ligamentet hæfter på torntappene. Denne pålejring kan føre til mindskelse af afstanden imellem torntappene og gøre at de ændrer form. Der sker en fortykkelse. Dette er fundet ved hjælp af røntgenbilleder og histologi (udtagning af celleprøver).
Det er disse små skader der måske kan ske ved uheld, kraftig leg eller overdreven/forkert træning.

Copyright_Film_02_083-300x178

Forskning i årsagerne til Kissing Spine:

HVIS man vil sige noget med sikkerhed og videnskabelig troværdighed, skal der laves store undersøgelser. Dette kræver et STORT antal heste( 200 til flere hundrede tusinde) Jo flere heste man har med, des større bliver sandsynligheden for et retvisende resultat. Dette er svært rent praktisk, da man sædvanligvis ikke har råd til indkøb af så mange heste. Bruger man andres, vil en del af hestene sælges og man kan ikke garantere for at de nye ejere ønsker at fortsætte undersøgelsen. Udgår heste af undersøgelsen, vil et stort materiale, en masse penge og en masse tid være spildt. At tage røntgenbilleder og få et øjebliksbillede af forekomsten af for tætsiddende torntappe er langt nemmere. At undersøge årsagerne tager meget lang tid og det er meget dyrt. .

Forhåbenligt får vi i hestebranchen, på et tidspunkt, skillinget sammen til noget ordenligt og brugbart forskning, inden for dette område. Det ville ihvertfald betyde noget for rigtig mange mennesker, rigtig mange dyrlæger, og sidst men ikke mindst: rigtig mange heste.


Kilder:
Kissing Spines; Ryggproblem hos häst. Stina Pillhal, Sveriges Lantbruksuniversitet, 1998
Sarah Mille Krasnik. Prævalensen af røntgenologiske forandringer på processi spinosi hos etårs og toårs Dansk Varmblods heste – et pilotstudie hvori der indgår 33 ungheste. 02.08.2014
SEGES: Jørgen Finderup. Kvaliteten af avlshopperne gør forskellen, 25.06 2015
Landsbladet Hest Falk-Rønne, Jørgen Frygtet sygdom: Kissing spine 2001, nr. 1 S. 31-32
Ridehesten, hippologisk i avl & sport : medlemsblad for Dansk Varmblod Møller Nielsen, Jesper Operation for kissing spine 2002, nr. 9 S. 56-57
Ridemagasinet Equipage Krüger, Linda; Nielsen, Julie Eline Raske heste kan også have kissing spines 2008 2008, nr. 4 S. 66-68
HesteMagasinet Wiese, Signe; Jarløv, Nicolai Kissing spines er et fyord 2014 2014, nr. 3 S. 114-115
HesteMagasinet Kissing spine 2014 2014, nr. 10 S. 66-68
Ridehesten, hippologisk i avl & sport : medlemsblad for Dansk Varmblod, Britt Carlsen, Hvad er det vi ved -om Kissing Spine?