Foderrelateret sygdom: Dårlige hove

images-6
Foderet har en enorm betydning. Mange køber dyre tilskud ( biotin etc), men i virkeligheden har tilskuddene ikke den store effekt, hvis ikke grundfodringen er på plads. Tilskud af et enkelt vitamin eller mineral vil ikke betyde det helt store. Det der er vigtigt er at man får lavet en foderplan, hvor man sørger for at hestene er dækket ind med ALLE vitaminer og mineraler. Dette kræver som nr.1 en analyse af grovfoderet.
Når hesten får et godt grovfoder (græs/hø/wrap/lucerne/grønt hø), med store mængder fordøjelige plantefibre (cellulose og hemicellulose) vil bakterierne og mikroorganismerne i stortarmen stortrives. Det vil starte et lille kraftværk, der som side effect danner varme. Organismerne vil være istand til at nedbryde den cellulose og hemicellulose som foderet indeholder, og omdanne den til næring til hesten og fordøjelige proteiner. Det gør at hesten bliver selvforsynende med b-vitaminer ( inkl. biotin, der tit gives som tilskud til heste med dårlige hove ), og at en lang række nødvendige mineraler bliver gjort optagelige i tarmen, så hesten kan udnytte dem og de ikke bare fiser lige igennem. Der udover sikrer det at hesten kan holde varmen.
download-6
Hvis man fx. kun fodrer sin hest kun med korn/kornprodukt og halm (lignin=ufordøjeligt træstof), vil mikroorganismerne og bakterierne mistrives og hesten kan få følgevirkninger heraf. Det sker fordi de mikroorganismer der producere vandopløselige vitaminer som B- og K- vitamin underforsynes og dør. En stor mængde korn/kulhydrat hver dag øger fx syreproduktionen, da restproduktet af sukkerforgæring er mælkesyre. Syren gør at de mikroorganimerne i tarmen der ikke kan klare syren dør. For at have et godt miljø i tarmen, kræver det, at hesten er forsynet med grovfoder af høj kvalitet. Et lavt antal af tarmbakterier, betyder at fordøjeligheden af foderet bliver mindre og mange næringsstoffer vil forsvinde med foderet ud igen.
hestens-hov-3-e1442419713841
Heste i underskud
Mangel på fordøjeligt træstof( cellulose/hemicellulose) er et mere udbredt problem for heste end mangel på energi. Du kan vurdere med øjnene om hesten får energi nok, det er straks sværere at se om den får træstof nok. Det tager lang tid at rette op på hvis først hestens tarmbakterier er ude af balance, og de komplikationer der kommer heraf ( dårlige hove, kolik, tarmslyng, diarré). Det er langt nemmere bare at få hesten til at tage på fordi den er for tynd.
Det er vigtig at hesten er dækket ind med tilstrækkelige mængder protein, vitamin og mineral igennem fodringen, for at få den optimale effekt af eventuelle tilskud. Når grundfodringen er på plads kan man overveje, hvad der så skal ske.
Hvis man gerne vil gøre noget ekstra for en hest med dårlige hove, kan man give hesten de stoffer der er vigtige i hornproduktionen; Det er essentielle aminosyrer ( altså de få aminosyrer som hesten ikke selv kan danne), spormineraler ( svovl, zink og kobber) i letoptagelig form, aminosyrer ( lysin og metionin) og biotin (b-vitamin).
download-3
Det vi forbinder med dårlige hove er at: hovene flækker, hesten taber skoene, hovene smuldrer indvendig, den får bakterie- eller svampeinfektioner og den får hovbylder. Årsagerne til dårlige hornkvalitet kan være: medfødt, våde folde, forfangenhed, for meget sukker/stivelse i fodringen( for meget kraftfoder, for meget korn, forkert græssammensætning og mangel på protein, vitaminer og mineraler i foderet).
download-1
 Forfangenhed
Forfangenhed er en betændelses tilstand i hoven. der kommer af forkert/overdreven fodring. Det er en meget smertefuld lidelse for hesten og det kan vise sig ved at hesten i starten kan være meget stiv og uvillig til at gå. Den kan prøve at stå tilbagelænet, for at aflaste vægten på forhovene. Forhovene kan være varme og man kan evt. mærke puls på indersiden af forbenene. Ubehandlet kan symptomerne sprede sig til bagbenene og til sidst vil hesten slet ikke rejse sig.
images-5
Det der sker er at de strukturer der binder de indre og de ydre lameller i hoven sammen, nedbrydes af enzymer fra stortarmen. De bakterier der dør  pga for surt miljø under fordøjelsen, frigiver en masse toksiner og enzymer der påvirker hestens krop. Bla. nedbryder de forbindelsen imellem de indre og de ydre lameller i hovene.Der vil være nedsat blodgennemstrømning i de inderste lameller, hvilket giver iltmangel og nedbrud af væv. De indre lameller i hoven har stor blodgennemstrømning og nerveforsyning, derfor er det smertefuldt for hesten når der sker nedbrud. Blod og væske vil sive ud i de omkringliggende væv, lamellerne løsnes fra hinanden og hovbenet sidder ikke længere fast inde i hovkapslen. Hele hovbenet kan løsnes og synke ned mod, og nogle gange også igennem, sålen. Man kan dog nå at forhindre dette med behandling.
downloaddownload-2
Kronisk forfangenhed giver ændringer i hornvæksten, hvor hoven bliver lav og lang ( det er svært at beskære hesten fordi den har smerter), man kan have blodudtræk i sålens lameller( pga hovbenets tryk ned mod sålen) og da hornet vokser hurtigere efter en forfangenhed, pga overskud af næring i blodet, vil hovvæggen blive lang, den hvide linje bred og porøs. Hesten vil være i farezonen for svampe- og bakterieinfektioner i den hvide linje ( whiteline disease)  og den dårlige hornkvalitet kan give tendens til hovbylder og til hove der flodser og revner.
 images-7
Foderets betydning:
Græssets fordeling af energi, protein og fibre er afhængig af græssets alder, type og hvornår på sæsonen man er. Græsset vil i starten af sommeren have et højt energiindhold, højt protein indhold og lavt fiberindhold. I løbet af sommeren falder energi- og proteinindhold og fiberindholdet stiger. I slutningen af september kan en almindelig hest på vedligehold (dvs en hest der ikke er i arbejde eller ifol), kun lige få sit energibehov dækket. Mens den kun er ca. halvt dækket ind i forhold til protein. En hest i ridning vil have et større behov for protein, da den skal have noget at sætte muskler af og den skal have noget til vedligholdelsesprocesserne i kroppen. Så¨selvom der er græs nok, er der ikke nødvendigvis protein, vitamin og mineral nok.
download-5
Græssets sammensætning
En anden ting der betyder rigtig meget er græssets sammensætning. Man kan købe græsblandinger til heste, der er skræddersyede til dem, men hvis man selv sammensætter, skal man huske at der ikke må være for meget stivelse/fruktan i græsset. Kløver indeholder meget stivelse, der minder om det der er i byg. Hesten har svært ved at nå at nedbryde det i tyndtarmen, ligesom med byggen, og derfor vil der komme store mængder stivelse ud i stortarmen. Store mængder kløver i græsmarken kan derfor starte nogle uhensigtsmæssige processer og ende ud i forfangenhed, white line disease, diarré, kolik, tarmslyng osv. Svingel og rajgræs opbober også store mængder kulhydrat(fruktan). Mens Timothé og cikorie indeholder minimale mængder af fruktan. Det kan man tænke ind i sin sammensætning af græsmarken. Nøjsomme heste skal ikke have det samme som heste i hårdt arbejde. De kan måske slet ikke gå sammen.
images-2
 I gamle dage…
I gamle dage havde engene mange forskellige græsser og urter, som hestene kunne vælge af, men efterhånden som vi har overtaget beplantningen, har vi nu græsmarker med meget få græsarter og ingen urter. På de fleste græsmarker vil calcium/phosphor indholdet være 1,2:1, hvor føl, avlsdyr og plage kræver 2:1.
bukkehov1
Kobber- og mangan indholdet er som regel også for lavt og proteinindholdet falder i løbet af sommeren. Så hvis man ikke er obs, vil føl og plage sidst på sommeren være i underskud og de kan være i farezonen for at udvikle ocd, osteochondrose, fysitis, wobblesyndrom, bukkehov og senestyltefod.
Begynder man i en sådan situation at fodre med korn, vil det ikke give protein nok. Det vil der imod give et højt energiindhold i foderet, hvilket øger risikoen for vækst forstyrrelser og forfangenhed. Man skal i stedet tilføre protein i form af lucerne, sojaskrå eller proteinholdige vitamin/mineralblandinger. Der findes specielle blandinger der er gode. Får føllet for meget næring, men ikke nok protein og mineral til knogledannelsen, vil kroppen vokse så hurtigt at fx bøjesenerne ikke kan følge med og pludseligt står føllet stejlt, med bukkehove eller senestyltefod. Det er blodets høje indhold af kulhydrat fra foderet, der sætter gang i insulinproduktionen og starter en øget produktion af væksthormon. Væksthormon sætter gang i celledelingen i bruskcellerne, i vækstlinjer og ledflader. Og hvis der ikke der samtidig er de ingredienser der skal til, for korrekt forbening af disse celler ( protein og mineraler) vil det give forstyrrelser i vækstlinjerne. Noget der vil nedsætte holdbarheden af hesten på sigt. Her er det vigtigt at man sætter ind med korrekt fodring, beskæring og evt. smertestillende medicin, så føllet ikke permanent udkikler bukkehov.
imagesFøl har ikke en veludviklet tarmflora fra starten af. Det får de først når de er omkring 9-10 mdr. For at udvikle en stabil bakterie population er det vigtigt at føllet fodres med grovfoder af højkvalitet og ikke en masse stivelse. På denne måde vil grundlaget for gode hove. gode knogler godt immunforsvar, god mave/tarm flora, god holdbarhed osv dannes. Foderet har en enorm betydning for organismen, da alle processerne i kroppen hænger sammen og påvirker hinanden.
images-3
Kilder:
Den store Foderbog. Af Dyrlæge Nanna Luthersson

Mavesår hos hesten.

download-2
Hesten er bygget til at spise små portioner græs og urter hele døgnet. Hestens fordøjelsessystem er specialdesignet til at nedbryde netop disse emner og også at omsætte dem hele tiden. Sætter vi hesten i en boks og fodrer den med store mængder korn et par enkelte gange i døgnet, gør vi noget der går imod dens natur.
Hesten producerer mavesyre hele døgnet. Spyttet der imod producerer hesten kun når den spiser. Spyttet dannes når hesten tygger, og kommer med foderet ned i mavesækken, hvor det neutraliserer mavesyren vha. dets indhold af bikarbonat. Spyttet er en vigtig brik i opretholdelsen af en naturlig balance i mavesækken. I naturen spiser hesten 16-18 timer i døgnet og vil derfor have et konstant flow af spyt( og mad) ned i maven. Dette giver det optimale forhold mellem den sure mavesyre og det syreneutraliserende spyt.

 “1 kg hø/græs giver: 3500 tyggebevægelser = 10-12 l spyt
1 kg korn/müsli giver: 800-1200 tyggebevægelser = 3 l spyt
I det fri producerer hesten 40-50 l spyt i døgnet”

Når hesten tygger 1 kg grovfoder(græs/hø/wrap/lucerne), laver den ca. 3 gange så mange tyggebevægelser, som den ville gøre, hvis den spiste 1 kg korn/kornprodukt. Og den danner 4 gange så meget spyt under tygningen af grovfoder. Der udover har den også noget at lave i de 40- 50 min, det tager den at spise grovfoderet, i modsætning til de 10 min. det tager den at spise kornet. Det vil give mindre stress. En hest skal helst ikke gå uden grovfoder i mere end 4 timer.
Foderet opholder sig normalt max. 1 time i mavesækken før den tømmes og foderet forsætter videre i tarmen. Giver man fx en 500 kilos hest mere end 2-2,5 kg foder ad gangen, kan den have svært ved at nå at nedbryde foderet. Hvis ikke foderet er ordenligt fordøjet, vil det skabe yderligere ravage længere nede, hvor også tarmens slimhinde påvirkes, af syreindholdet.
mavesaar
Der er i mavesækken hos hesten en hvid og en rød del. Den røde del producerer mavesyren og den hvide del skal gerne hele tiden indeholde lidt foder og spyt, for at mavesyren ikke sprøjter over fra den røde del og ødelægger maveslimhinden. Uden foder er maveslimhinden ubeskyttet og syren kan ætse overfladen af maveslimhinden væk og efterlade sår. Jo længere tid hesten går med det, jo dybere vil sårene blive.
En hest med mavesår kan have følgende symptomer: nedsat appetit, vægt tab, dårligere præstationer, den kan stå i mærkelige stillinger, have koliksmerter/gjordkramper, den kan være krybbebider, have diarré, mat pels og dårligt humør. Ultimativt kan den dø af sårene, hvis ikke de behandles.
figure3
Mavesår diagnosticeres vha en kikkertundersøgelse, hvor dyrlægen kan se hestens maveslimhinde. Det kan være en langvarig process at slippe af med mavesår igen. Så snart der er mistanke om mavesår, skal man gå igang med forebyggende behandling.
sommer-2009-014
Forebyggelse: Godt grovfoder og den skal have adgang til det hele tiden. Bruger man kun halm som stråfoder, øges risikoen for mavesår med 4,4 gange. Det skal være græs/wrap/hø/lucerne/grønhø og af høj kvalitet. Hesten skal gå ude som meget som muligt, helst på græs. Mængden af korn skal begrænses, stivelse øger risikoen for mavesår, især hvis det udfodres i store mængder. Lucerne er rigtig godt til heste med mavesår, da det giver den største spytsekretion. Trænger hesten til at tage på, så giv den olie istedet for korn/kornprodukter, evt blandet med roepiller og lucerne. Og så skal hesten altid have adgang til vand, også på folden. Mangel på vand giver øget risiko for mavesår.
Ændrer man fodringen kan mavesår i den hvide del forsvinde i løbet af 4-6 uger. Mavesår i den røde del har lidt sværrere ved at hele. Disse vil ofte være stressbetingede, hvor mavesår i den hvide del er foderbetingede.
 46bb1b4dc74959ff785c2efd771222ae_f239
Kilder:
Den store foderbog, Nanna Luthersson,1.udg.1.oplag, 2004
Mavesår hos heste. Foredrag af Nanna Luthersson
download-9

Om Venskab

Om venskab

I 2006, genoptog jeg mit hesteliv, efter at have boet i 9 år i Århus, hvor jeg ikke havde haft tid til det. Jeg fandt en May Sherif/Dolomit hoppe, som jeg syntes lød interessant, og tog ud for at prøve den. Den var 3 år og lige til redet. Da jeg kom op, kunne jeg mærke at det blev noget af et projekt. Den var bange for bidet og den løb ud og ind ad ridebanen. Den havde været i ridning i en måned hos en mandlig berider og nok blevet redet lige rigelig hårdt. Jeg blev overtalt til at starte med den, selvom jeg var lidt i tvivl og begyndte dagen efter. Jeg satte foden i stigebøjlen ude foran stalden og i samme øjeblik, satte hun i galop. Jeg nåede lige op i sadlen, og uden bøjler, og med lange tøjler fløj vi op imod ridebanen. Her løb hun i en 90 graders vinkel ind på ridebanen og stod stille. Hun virkede noget forundret ud over at jeg stadig sad i sadlen og det var jeg egentlig også selv. Jeg kunne mærke at jeg scorede mine første point.
1923894_25633646514_2496_n
Det var en nyanlagt ridebane vi red på. Den havde kun en lille bitte kant, som hun lynhurtigt var henne ovre. Jeg begyndte at longere hende halvdelen af gangene. Jeg prøvede at lægge nogle indspændinger på hende, for at hun kunne få en lille smule ro fortil og så hun kunne lære at ’stole på tøjlen’. Det syntes jeg faktisk hjalp og så var jeg selv meget bevidst om at have en blød hånd. Hun begyndte lige så stille at acceptere bidet og stole på mig. En kæmpe forandring.
Ejeren faldt på nogenlunde dette tidspunkt af hende og det havde nær sendt os tilbage til schratch. Hun fik samme løbetur som jeg havde fået. Bare med den variation, at hun stejlede hun inde på ridebanen, efterfulgt af et kæmpe bukspring så Maria røg direkte i jorden. Hun havde nu fundet ud af at det godt kunne betale sig at stejle og det syntes jeg godt nok ikke var fedt. Vi var ude i ‘høj risiko’. Jeg havde heldigvis en god underviser der sagde, at når hun prøvede at lette, så skulle jeg tage i den ene tøjle og dreje hende rundt. Så kunne hun ikke komme op på bagbenene. Det hjalp, og jeg syntes faktisk at vi blev rigtig gode derefter. Hun blev stabil, udviklede sig og gik nok en LA da jeg stoppede med at ride hende. Jeg fik et job med heste og kunne derfor ikke fortsætte. Hun er en af de største guldklumper jeg har haft, en rigtig ven. Et bevis på en kæmpe udvikling, med masser af hårdt arbejde. Hvis jeg havde haft pengene til hende, så havde jeg købt hende  Det var så fedt at mærke den tillid hun viste mig og at hun fandt ud af at jeg ikke ville hende noget ondt.
275_25633651514_2810_n
For et års tid siden manglede jeg noget at ride på og jeg kørte derfor land og rige rundt for finde en unghest. Jeg kunne ikke rigtig finde noget og kørte derfor over, der hvor jeg havde aftalt opstaldning, for at sige at det ikke blev til noget. Den eneste der var på stedet var en opstalder, der tog imod besked og spurgte om jeg ikke ville hjælpe hende med hendes 2? Kunne mærke at vi var rimelig enige om tingene og sagde at det kunne jeg da godt. Der var en hoppe og en vallak.Det var hoppen jeg var mest interesseret i, men vi aftalte at jeg startede med vallakken, en lille araberblanding. Da jeg er dressurrytter, så jeg ikke noget decideret lys i ham. Men jeg tænkte at jeg kunne ride ham nogle gange. Indtil Karina kunne se hvad jeg kunne og så måske begynde med hoppen.
042
Han begyndte med at sparke efter mig ude på folden, og han bakkede endda også til. Sikke en møgkrikke. Jeg besluttede at Karina nok godt selv kunne rense baghovene. Okay, vi fik sadel på dyret og det var ikke nogen fornøjelse. Hvis der var noget han ikke gad på rideturen, bakkede han, stod stille og lagde ørerne tilbage og hoppede lidt. Fedt! Nå, men det var ved at blive vinter og jeg gad ikke til at ud og finde noget andet at ride på, så jeg fortsatte med Silas. Skovturshest kunne han da altid være.
Da der kom sne, lå markerne åbne.Jeg fik ham i galop, efter et par opbremsninger,og kunne se, at det kunne han rigtig godt lide. Så vi lå og drønede markerne tynde, vi fandt ud af at vi havde en fælles passion. Jeg havde foden indenfor.
028
Samtidig prøvede jeg at få ham til at gå lidt til bidet. Det gik lidt nemmere når der var tænding på og det var noget han godt kunne lide. Vi havde fundet; ‘Vi-kan-da-godt-samarbejde-lidt-knappen’.
Så var der det med at få ham ind. I starten var jeg forbundet med, at han skulle ud og ride, så det var ganske umuligt at fange ham. Men da Silas også har en passion for mad, var det egentlig bare at tage en gulerod med og så gik det hele lidt nemmere. Fint.
Han havde en uvane med at binde sig selv op eller rykke sig løs, hvis han kedede sig, og det gjorde han når jeg striglede, eller var inde efter sadlen. Så han fik han lidt foder; wrap eller lucerne eller hvad jeg lige havde og det virkede. Vi sporede os lige så stille ind på hinanden og uden om forhindringerne.
13563340_1732872826930628_619940584_n
Han havde et lidt sjovt bevægelsesmønster. Han løb med hovedet oppe i vejret og havde svært ved at gå i ridehuset. Det virkede som om at han var lidt øm, så jeg begyndte at massere ham og lave gulerodsøvelser. Han fik også en gang equine touch og fik ordnet hovene. Han havde meget dårlige hove, der hurtigt revnede, og det kan jo godt gøre lidt Jeg red mest udenfor og prøvede at ride meget op og ned ad bakker, for at styrke ham. Der var også en cavaletti som jeg trænede ham henover. Lige så stille begyndte jeg at kunne få ham til at søge ned, hvor han ellers havde gået med hovedet i vejret. Jeg kunne mærke at han virkelig gerne ville gøre det jeg bad ham om og jeg accepterede hans begrænsninger. Det var her det begyndte at gå op for mig, hvor meget et venskab betyder i sådan en relation.
290
Efter nogle måneder prøvede jeg at lægge et bid på ham. Han havde ellers været redet bidløst og da jeg ikke regnede med at han skulle gå dressur, syntes jeg at det kunne være ligemeget hvad han gik med. Han reagerede virkelig godt på bidet og jeg begyndte at kunne ride ham til bidet næsten hele tiden. Den sidste måned kunne jeg også ride ham i ridehuset. Jeg red ham vel et halvt år i alt og jeg må sige at han vandt mit hjerte. Hvor jeg i starten syntes at han var temmelig dum, fandt jeg ud af at han faktisk en ret sjov hest og en hest der godt gad. Sådan nogle relationer er givende og det der gør det sjovt.
Desværre besluttede Karina sig for at flytte til Brædstrup og det syntes jeg var lige rigelig langt fra mig. Men Silas er hos mig alligevel. Jeg tænker på ham hver dag og savner ham for alle de skøre påfund. Han gik fra at sparke efter mig på folden, til at komme mig vrinskende og galoperende i møde. Han viste mig at han gerne ville prøve at udvikle sig sammen med mig og det var virkelig sjovt.
262

Foder: Andre foderkilder

Müsli:
musli
Müsliblandinger findes der SÅ MANGE forskellige slags af, at det er svært at sige noget overordnet. Det kan være både tilskuds- og fuldfoderblandinger. Det man skal holde sig for øje er, at indgår der korn, er det ikke altid at kornet er varmebehandlet eller mikroniseret og det har som tidligere beskrevet ( se artiklen om Korn i drop-down menuen) ret stor indflydelse for balancen i hestens tarmflora og hestens udnyttelse af foderet. Så den hellige gral er altså ikke velforvaret, fordi man køber en færdig foderblanding. Man er nødt til at tjekke varedeklarationen.
Det er også meget vigtigt at man ikke tilsætter müslien til noget andet foder, for at gøre foderet mere spændende for hesten, hvis ikke det er indregnet i foderplanen. Alt skal regnes med. Det er også vigtigt at man finder en foderblanding der passer til den enkelte hests behov, så ikke den får for meget protein eller for få mineraler. Gå grundigt til værks når du gransker varedeklarationenerne og få lavet en ordenlig plan.
Ingredienserne i müsli vil som regel være korn, lucerne, fedt, urter, grøntsager, vitaminer, mineraler, elektrolytter osv. Rådfør dig evt. med en uvildig kilde, for at vælge det rigtige, istedet for en sælger af et bestemt produkt.

Grønpiller:

groenpiller2

Grønpiller er kunsttørret græs eller lucerne, der snittes og presses til piller. Grønpiller har et meget lavt stivelsesniveau, energien stammer fra fordøjelige plantefibre, og pillerne forbedrer livsvilkårene for mikroorganismerne i stortarmen. Grønpiller kan ikke erstatte almindeligt grovfoder, da strukturværdien er lille og de giver ikke mere tyggetid, og derfor ikke mere spyt, end korn. Har man heste med dårlige tænder, eller ældre heste, kan det godt erstatte en del af grovfoderet. Det kan endvidere være en god ide at opbløde pillerne i vand, da de kan svulme op, når de kommer i kontakt med hestens spyt og kan resultere i en spiserørsforstoppelse. Det nedsætter dog holdbarheden og gør at det skal udfodres indenfor et døgn eller to efter opblødning. De er rige på kulhydrat og protein og regnes for kraftfoder, ikke grovfoder.
Roepiller:
roer
Roepiller er et restprodukt fra sukkerproduktionen, hvor vand og sukker er fjernet. Tilbage er roefibrene, der tørres og presses.
Det er et produkt der er MEGET VELEGNET TIL HESTE, da det er fri for sukker og har et højt energiindhold; ene og alene baseret på fordøjelige roefibre. Protein-, vitamin- og mineralindholdet er lavt. Det er virkelig en god energikilde, da roepillerne forbedrer stortarmsfunktionen og mindsker risikoen for sygdomme i fordøjelsessystemet. Roepiller giver hesten en god mætheds fornemmelse og egner sig til alle slags heste: Tykke, tynde, drægtige, forfangne, hårdtarbejdende osv. De er rige på calcium, salt og kalium og er derfor også gode at give heste, der får korn, da korn mangler de ting som roefibrene har. Det er også godt at tilsætte tørfoder, da det gør hestens kost mere fyldig og fiberrig. Hestene vil også have en tendens til at æde langsommere og tygge foderet grundigere.
Pillerne skal blødes op i vand, da de ellers kan svulme op i hestens fordøjelsessystem og give fx spiserørsforstoppelse.
Betfor er også et roeprodukt: Det består af 65% roefibre og 35% melasse. Sukkerniveauet for produktet er på 23%. Sukkerindholdet gør produktet velsmagende og det egner sig derfor godt til småtspisende heste eller heste med et højt energibehov (konkurrenceheste osv). Det er pga sukkerindholdet, ikke egnet til overvægtige eller forfangne heste.
Speedi-Beet er et tredje roeprodukt. De har samme indholdet som almindelige roepiller, men her er roefibrene varmebehandlede/mikroniserede. Det gør at de kun skal stå i vand i 10 min i modsætning til roepiller og Betfor der skal stå i en del timer, før de er klar til servering.
Fælles for roeprodukterner er;  at når først pillerne er opløst i vand, er holdbarheden begrænset. Speedi-beet skal helst udfodres med det samme. Roepiller og betfor indenfor 1/2-1 døgn afhængig af temperaturen.
Olie:
images-8
Olie til heste vil normalt komme fra sojabønner, raps, solsikker, majs eller vindruekerner. Energiindholdet i olie er højt. Energiindholdet i 3 dl olie svarer til energiindholdet i 1 kg havre. Energiindholdet er det samme i alle olier, men indholdet af flerumættede fedtsyrer er forskelligt. Smag og lugt kan også variere. Majs- og rapsolie er det flest heste kan lide. Olie har ikke noget indhold af protein, vitamin eller mineraler. Fiskeolie og hørfrøolie har et øget indhold af flerumættede fedtsyrer og er gode til heste med hudproblemer. Hesten kan ikke udnytte olien lige med det samme. Først efter 14 dage begynder man at kunne se gavnlig effekt, men det tager hestens krop omkring 12 uger at kunne udnytte olien fuldt ud. Derfor er det vigtigt at give det lidt tid, inden man begynder at justere op eller ned i mængden. Hesten skal danne de ting der skal til for at nedbryde olien.
dsc_0510
Olie i hestens foderplan kan nedsætte behovet for korn og derved forbedre balancen i hestens stortarm og mindske risikoen for fordøjelsesrelaterede sygdomme. Overvægtige heste må ikke få olie, da det er så kalorieholdigt, og mængden af olie pr. måltid må heller ikke blive for stor (for en alm. hest på 500 kg vil det dreje sig om max. 5 dl pr. dag). Men får man lavet en professionel foderplan, vil det heller ikke ske. Heste der har været forfangne og er blevet for tynde kan med fordel fodres med et tilskud af olie uden risiko for tilbagefald, hvis bare mængden ikke er for høj. Olien påvirker ikke stortarms bakterierne og giver ikke risiko for fejlgæring. Da olien indeholder mange kalorier er det godt at give til småt spisende/tynde heste, så man kan få noget energi i dem. Heste i hårdt arbejde kan øge deres præstations evne, hvis olie indgår i foderet.
download (3)
De får en mindre produktion af mælkesyre, glykogendepoterne i musklerne spares og hesten økonomiserer bedre med sin energi, man får også en hest med et mere stabilt blodsukkerniveau, i forhold til hvis der fodres med sukker og stivelse, og derved en roligere og mere velafbalanceret hest.
Man skal være meget opmærksom på at olien ikke udfodres harskt, da det er giftigt.
Hørfrø:
hoerfroe_1200px
Er et olieholdigt frø, der har afførende effekt. Hørfrø indeholder bestemte fibre, der binder vand og derved gør afførringsproduktet blødere. Hørfrø indeholder også flerumættede fedtsyrer, der har en gavnlig virkning på hår og hud. Heste med eksem eller udslæt vil derfor have godt af et tilskud hørfrø olie. For at opnå denne effekt er det bedst at bruge olie og ikke hele hørfrø.
Hele hørfrø skal helst bruges hele eller kogte. Ligger man dem i koldt vand øges cyanidproduktionen, og selvom der skal store mængder til, vil det kunne give en forgiftning. En hest bør ikke få over 100 gr. om dagen. Hørfrø er rige på protein og olie, men proteinet er af dårlig kvalitet.
Sojabønner:
sb
Mikroniseret soja: Sojabønner har et højt protein-, Lysin-,  og energiindhold. Det er faktisk den ingrediens der har det højeste lysinindhold, af de produkter man fodrer heste med. En del af energiindholdet skyldes olie og derfor har sojabønner et lavere stivelsesindhold end byg og havre. De har et højere fiberindhold end majs. Mikroniseret soja indgår i mange foderblandinger, men kan også købes løse. Det er velegnet til heste i vækst og heste i hårdt arbejde. Sojabønner SKAL varmebehandles, da de ellers er skadelige for hestene.
Sojaskaller: Sojabønnerne har en hård skal der som regel fjernes inden olieproduktionen. Denne skal bruges ofte i foderblandinger til heste, da de har et højt indhold af fibre, et lavt kalorieindhold og et moderat proteinindhold. De er derfor velegnede til heste der har øget behov for træstof og et lavt behov for energi. De er gode i blandinger til forfangne eller nyresyge heste og nøjsomme racer.
Sojaskrå: Er en rest fra sojaolie produktionen. Det er et fiber- og proteinrigt produkt, med lavt olieindhold. Produktet varmebehandles og herved opstår sojaskråen. Varmebehandlingen er nødvendig, ellers kan hestene ikke tåle produktet. Sojaskrå har et højt råprotein- og Lysinindhold. Energiindholdet svarer til havre. Mineralindholdet er lidt højere end i korn. Sojaskråen bruges til at øge protein- og lysinindholdet i foderblandinger, men kan også købes i løs vægt. Det er godt til avlsdyr, unge heste og heste i hårdt arbejde. Gamle heste eller heste med lever- og nyresygdom, kan have svært ved at tåle for meget protein, så her bør man vælge noget andet. Generelt får heste i Danmark for meget protein pga forkert foderplan og proteinet kan også være af for dårlig kvalitet. Det er ikke direkte skadeligt, men gør at hesten skal bruge energi på at skaffe sig af med proteinet, den kan have nemt ved at svede og urinen lugter stærkt af ammoniak. Sojabønner giver protein af høj kvalitet. Det der er vigtigt når man snakker proteinindhold er også om lysinindholdet er højt og det er det i soja.
 download-1
Ærter:
Ærter er frø fra en bælgplante. De har samme høje energiindhold som havre, men med et proteinindhold der er 2-3 gange højere. Ærter har et højt indhold af lysin, der er en af de essentielle aminosyrer, som heste er meget afhængige af at få tilført, da de ikke selv kan danne dem. Lysin er den amminosyre heste oftest kommer i underskud af. Ærter/ærteflager har et lavt indhold af træstof, fibre og mineraler. Ærteflager vil som regel indgå i foderblandinger, men de kan købes løse. De er gode til avlsheste, heste i vækst og heste i hårdt arbejde, pga det høje energiindhold og det høje indhold af protein og Lysin. De kan ikke udfodres rå, men SKAL varmebehandles ( koges, dampes eller mikroniseres) da hestene ikke kan tåle dem ellers.
 melasseMelasse:
 Melasse er et affaldsprodukt fra sukkerproduktionen og indeholder ca. 50% sukker. Energiindholdet svarer til havre. Protein og vitamin/mineralindholdet er lavt. Er hesten ikke småt spisende eller syg, skal man holde lidt igen med melasse, pga det høje sukkerindhold, der kan være en belastning for stortarms funktionen.
Melasse er sort/brunt, lidt klægt og det smager sødt . De fleste heste kan godt lide det og det er godt til at øge foderindtaget hos småtspisende heste, samt at det kan bruges til at skjule medicinsmag og mineraler i foderet. Melasse bliver ofte brugt i müsliblandinger eller som bindemiddel i snittet lucerne, da lucerne ellers kan smuldre en del og måske også støve.
Kan også forekomme som klidmelasse, hvor det blandes op med hvedeklid. Store mængder sukker/kulhydrat i hestens foder kan dog øge risikoen for stortarms forstyrrelser, med fejlgæringer, hævede ben, koliktilfælde, diarré og andre fordøjelsessygdomme til følge. Så det er bedre a lade energien komme fra fordøjelige fibre og olie.
Hvedeklid:
hkl
Klid er et affaldsprodukt fra kornproduktionen. Klid er den del der sidder mellem kernen og skallen. Klid har et moderat energi-, protein- og fiberindhold. Det har ikke kunnet bevises at klid skulle have en gavnlig effekt på fordøjelsen, men det siges at det binder vand i tarmen. Heste kan godt lide det, så nogen bruger det til at øge ædelysten. Klidets lave calcium indhold og høje fosforindhold, kan skubbe foderets calcium-fosforbalance i negativ retning, lige som med alt andet korn. Foder med lavt stivelsesindhold sammen med et godt grovfoder er langt bedere til at forbedre fordøjelsen end klid.
 download-8download-2
Gulerødder/roer:
Bruges mest som slik og beskæftigelse. De kan også bruges til at øge appetitten. Gulerødder/roerne skal være i en stand hvor man selv ville spise dem, altså fri for mug og jord, da de ellers kan være skadelige for hestens mave/tarmkanal. Har man forfangne ponyer eller heste, skal man holde igen med gulerødderne og roer, da de indeholder meget kulhydrat. Der udover består de mest af vand. Gulerødder indeholder en del caroten, der er godt for hesten.
Mash:
mashny
Mash er det, ligesom med müslien, svært at sige noget overordnet om. Da jeg var lille lavede vi en vælling med hvedeklid og kogende vand, som vi puttede æblestykker, gulerødder eller hørfrø i, hvis hestene skulle forkæles. Det er den rolle mash har fået. Mash er ikke et decideret foder, det er et supplement, noget man giver ved siden af det almindelige foder. Producenterne vil som regel have et bestemt fokus, når de laver en mash; Noget er udviklet som energiboost til konkurrenceheste. Det vil have et højt indhold af hurtige kulhydrater, til at opfylde hestens energireserver og gøre den frisk og veloplagt. Andre blandinger er lavet til at give noget ekstra sul på kroppen, ekstra fibre eller til at give foderet en ekstra god smag. Mash kan fx bruges til skjule medicin med dårlig smag, eller bruges til småt spisende/tynde heste.
Der er som regel en hvis mængde korn i produktet, og det er ikke i alle blandinger at kornet er varmebehandlet. Man KAN få mash hvor der er vitamin og mineral i, men som regel vil indholdet af dette være lavt. Der kan være grøntsager, krydderurter og lignende i for at gøre produktet velsmagende.
Elektrolytter:
mightymagic-3
Elektrolytter er en blanding af forskellige stoffer i deres saltform; fx natriumklorid, kaliumklorid, calciumcarbonat og de er en vigtig bestanddel i hestens krop. I alt foder er der en hvis mængde elektrolytter. Hø og fuldfoder indeholder normalt tilstrækkeligt, men bruger hesten i en periode flere elektrolytter end den indtager, vil den komme i underskud. Hesten udskiller hele tiden elektrolytter igennem sved, hestepærer, urin og udåndingsluft. og det kan tage måneder at rette op på, hvis først den kommer i underskud. Man kan derfor give det som tilskud. Man skal dog huske at de heller ikke må få for meget, da det er giftigt. Hvis hestens boks er drivvåd og hesten hele tiden er tørstig, får den sandsynligvis for meget. Både overskud og underskud af elektrolytter giver dårligere præstationer.
En hest kan på en dag med udholdenhedsridt nogen gange miste omkring 1 kilo salt og vi fodrer normalt med 25-100 gr pr.dag. Det betyder at det kan tage 10-40 dage at genoprette balancen. En hest i normalt arbejde vil dog på en varm sommerdag kun svede omkring 160 gr. .Heste der træner og konkurrer regelmæssigt, vil som regel have brug for tilskud.
Hvidløg:
Hvidløg gives som pulver eller granulat. Det bruges til at styrke immunforsvaret og til fluebekæmpelse.
Urter:
download-4
Heste udvælger selv urter under græsningen og man kan godt indtænke urter i sin græsmark, for at gøre græsningen mere alsidig og spændende. Mange urter har et højt indhold af mineraler og sporstoffer. Man kan også give tørrede urter som tilskud, her er det vigtigt at holde sig indenfor den anbefalede mængde.
Probiotika/mælkesyrebakteriekulturer:
Noget man kan give hesten for at forbedre dens fordøjelse, fx efter sygdom. Det bedste er dog at fodre med et godt grovfoder
Fuldfoder:
download-6
Er en foderblanding hvor der kun skal tilsættes hø eller wrap for at hesten er dækket ind, hvis man udfodrer det efter vægt og efter en foderplan ( I hvertfald i daglig tale. Lovgivningsmæssigt skal hesten være 100% dækket ind for at det må kaldes fuldfoder). Hesten skal som regel have 2-4 kg for at være dækket ind.
 download-3
Tilskudsfoder:
En foderblanding der er udmøntet på at blibve udfodret sammen med korn og hø eller wrap. Der vil som regel også være en hvis mængde korn i tilskudsfoderet, udover vitamin og mineral, og det er derfor vigtigt at tjekke om dette korn er varmebehandlet. Det er også her vigtigt med en foderplan for at vide om hesten er dækket ind. Et eksempel kan være 1 kg tilskudsfoder og 2 kg havre, til en hest i let arbejde +grovfoder.
Anden foderplan:
Kan være en foderplan man selv sammensætter ud fra det man har eller det man gerne vil fodre med. Selvfølgelig regnet ud professionelt. Hvis man har heste gående der ikke er i arbejde, vil de som regel kunne klare sig med noget godt grovfoder og vitaminer og mineraler.download-2
LÆS EVT: DE FOREGÅENDE ARTIKLER:

Dressurridningen haler sig selv i land?

Efter sidste år at have set udtagelsen til UVM med gru på Vilhelmsborg, tog jeg ikke afsted i år. Jeg tog heller ikke til DM, hvorfra der er kommet billeder som disse de sidste år:

hn_jbjqgij24tdlpkv3hg5n9i3zbu6bu3uu_500_333

Meget uskønt at kigge på som dressurrytter. Da jeg skrev artiklen: Dressurtræningens veje og Blindgyder, ringede jeg til Dansk Rideforbund. Der er meget klare linjer for hvad der er tilladt ifølge hjemmesiden og reglementerne:          http://www.rideforbund.dk/Hestevelfaerd/Traening.aspx

946679_574440445933674_1850021854_n

På trods af det fik jeg at vide at der ALDRIG blevet bortvist en rytter fra nogen dressurbaner eller opvarmninger på trods af tusindvis af billeder som disse, hvor der sker en tydelig overtrædelse af reglerne. Officials og andet stævnepersonale har stået og kigget på dette uden at gøre spor.

Nå, men jeg åbnede for clipmyhorse med et halvt øje da der var UVM i Verden/Ermelo og tænkte at jeg lige ville se en enkelt rytter eller to. Til min store glæde, var det faktisk til at holde ud at kigge på. Jeg så den ene equipage efter den anden og det var en stor lettelse at høre dommerne tale om ting som selvbæring og indunder sig griben, efter sidste år at have set, hestene redet meget højt fortil og med meget korte tøjler.

MÅSKE DRESSUREN ER PÅ VEJ TILBAGE PÅ SPORET?!

Jeg havde samme fornemmelse da jeg så OL. Kiggede med et halvt øje i starten, men blev mere og mere rolig. Der er stadigvæk heste man kan se bliver redet lidt for hårdt, og jeg var heller ikke til stede på opvarmningerne, men overvejende var det godt at se på.

trav

I kan læse min artikel om dressurtræningens veje og blindgyder her: http://holdyourhorses.dk/?page_id=179

Dressur!

Dressur;

Efter sidste år at have set udtagelsen til UVM med gru på Vilhelmsborg, tog jeg ikke afsted i år. Jeg tog heller ikke til DM, hvorfra der er kommet billeder som disse de sidste år:

hn_jbjqgij24tdlpkv3hg5n9i3zbu6bu3uu_500_333

Meget uskønt at kigge på som dressurrytter. Da jeg skrev artiklen: Dressurtræningens veje og Blindgyder, ringede jeg til Dansk Rideforbund. Der er meget klare linjer for hvad der er tilladt ifølge hjemmesiden og reglementerne:          http://www.rideforbund.dk/Hestevelfaerd/Traening.aspx

946679_574440445933674_1850021854_n

På trods af det fik jeg at vide at der ALDRIG blevet bortvist en rytter fra nogen dressurbaner eller opvarmninger på trods af tusindvis af billeder som disse, hvor der sker en tydelig overtrædelse af reglerne. Officials og andet stævnepersonale har stået og kigget på dette uden at gøre spor.

Nå, men jeg åbnede for clipmyhorse med et halvt øje da der var UVM i Verden/Ermelo og tænkte at jeg lige ville se en enkelt rytter eller to. Til min store glæde, var det faktisk til at holde ud at kigge på. Jeg så den ene equipage efter den anden og det var en stor lettelse at høre dommerne tale om ting som selvbæring og indunder sig griben, efter sidste år at have set, hestene redet meget højt fortil og med meget korte tøjler.

MÅSKE DRESSUREN ER PÅ VEJ TILBAGE PÅ SPORET?!

Jeg havde samme fornemmelse da jeg så OL. Kiggede med et halvt øje i starten, men blev mere og mere rolig. Der er stadigvæk heste man kan se bliver redet lidt for hårdt, og jeg var heller ikke til stede på opvarmningerne, men overvejende var det godt at se på.

trav

I kan læse min artikel om dressurtræningens veje og blindgyder her: http://holdyourhorses.dk/?page_id=179

Lineære bedømmelser

Lineære bedømmelser;

hn_vl7p6h9tyqt04lrl4xc8gk6w9sq5l2g9_450_363

Syntes at dette system er ganske genialt: http://www.heste-nettet.dk/nyheder/12422/

Lineær registrering der sørger for at tage de subjektive unfair bedømmelser ud af kåringerne. Groft sagt 🙂 Eller det minimerer risiokoen, da det er meget objektive ting der spørges til og afgives en bedømmelse ud fra. Der ligges ikke op til noget overvejende subjektivt, med meget fåkarakterer. De gamle bedømmelser, var jo forholdsvis få karakterer og en meget kort bedømmelse, som regel på bare få linjer. Så her var der større mulighed for at tage heste man gerne selv så komme videre. Her har avlerne noget at arbejde med. De får MANGE punkter og en udførlig beskrivelse. De kan gå ind og se hestens stærke og svage punkter og kan på et bedre grundlag gå ind og se hvilken hingst/hoppe de skal vælge for at få suppleret. Der udover er der forskellige kriterier fra race til race. Et bedre avlsredskab, meget proffesionelt. Jeg er fan!